Vi har som tidligere nævnt været i Barcelona her i weekend (mere om det senere), i den forbindelse var pigerne blevet passet ved deres faster og onkel. Karoline havde været så heldig at blive inviteret til fødselsdag ved en af pigerne fra børnehaven og faster havde indvilget i at køre hende. Der er blevet snakket rigtig meget om den fødselsdag, lige siden invitationen blev lagt i postkassen. Så ville skæbnen dog, at Karoline fik skoldkopper om fredag (Josefine har lige haft, så gik bare og ventede på at Karoline også skulle få dem) Det ringede faster så og fortalte mig lørdag formiddag, Karoline ville ikke snakke med mig "For så siger mor bare at jeg ikke må komme til fødselsdag"
Jeg ringede til dem lidt senere og fik Karoline i røret - jeg nåde lige at sige at hun ikke kunne komme til fødselsdag for så ville hun bare smitte de andre børn - og så ville hun ikke snakke med mig mere. Jeg kun bare hører i baggrunden at hun var ked af det. Prøvede endda at gøre hende glad ved at fortælle at vi havde været ude at købe gaver til det. Det hjalp ikke.
Der blev jeg også ked af det, jeg havde det så dårligt med at hun ikke kunne komme til fødselsdag og jeg havde det så dårligt med at jeg ikke var der til at trøste hende. (Og så havde jeg det også dårligt med at jeg ikke var hjemme nu når hun var blevet syg - vidste dog at ville blive passet godt af faster og onkel)
Heldigvis gik der ikke så lang tid, så ringede hun for at høre hvad det var for nogle gaver vi havde købt.
3 kommentarer:
Åha, Tror bare det høre til moderrollen. Og kæmpe øv for det. Hvorfor er det lige at vi skal følges af bekymringer og dårlig samvittighed, mens farmand er cool og siger "det skal nok gå". Dejligt at hun blev glad igen. Så kunne du også bedre nyde jeres ferie i den fantastiske by.
Kh V
Ja, tror du har ret Vibeke, det er en mor ting.
Det ville bare være skønt hvis vi kunne skille os af med den ind imellem.
Send en kommentar
send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig