tirsdag den 30. oktober 2012

En helt igennem hyggelig weekend

Har haft en rigtig hyggelig weekend fyldt med shopping, fest, totalt af slapning og dejlige overraskelser.

Først til overraskelsen, lørdag fik jeg en e-mail fra Cecillia med bloggen Copenhagencakes, med besked om at jeg var den heldige vinder af bogen Helt i Kage af Camilla Plum.


Glæder mig helt vildt til at modtage den - er ret vild med Camilla Plums opskrifter, så mon ikke der er flere af dem der skal afprøves.

Ellers stod lørdagen på shopping, vi skulle jo i byen om aften, så det krævede en ny kjole. Jeg købte faktisk 2, da jeg prøvede en som jeg synes var lidt for kedelig til festtøj, men ville være rigtig god på arbejde - så den røg også med hjem.
Det var kun delvis sandt at vi skulle i byen om aften - den drengerøvsklub manden er med i, havde 70 års fødselsdag, og det skulle jo fejres. Konceptet i år, var så home parties med efterfølgende after-party. Vi havde sagt ja til at være vært ved et af home party'erne, så vi fik besøg af 3 par til middag. Heldig skulle vi bare dække bord, maden og den rødeløber blev leveret. (Det krævede dog en hel del oprydning og rengøring inden, men det lod jeg manden om, mens jeg var på shopping :-))


Kjole/Tiger of Sweden - Strømpebusker/Obleu - Kæde/Bahne - Sko/Billi Bi (sidste års model) - Taske/Burberry

Her har I mig så på den røde løber.

Søndag blev der bare slappet af på sofaen og gået en rigtig hyggelig tur omkring Kridtgraven i det dejlige efterårsvejr. Elsker at gå i de nedfaldende blad der knitter uden fødder på en. Naturen har bare de smukkeste farver på denne her tid af året.

onsdag den 24. oktober 2012

I god tid

I år er jeg i virkelig god tid - jeg har allerede styr på pigernes pakkekalender. Sidste år fik de en med en blanding af små købte gaver og små pakker med gør det selv ting - se mere her.

I år har jeg valgt den nemme løsning.

Karoline får den her:

Julekalender fra Shane Brox og Redbarnet. Jeg har købt min i Panduro Hobby til 220 kr. (De har julekalender fra sidste år på tilbud til 175 kr., hvilket er halv pris), men man kan også købe den på Red Barnets hjemmeside. De har også et tilbud hvor man kan købe både 2012 og 2011 udgave for 340 kr. i alt eksl. porto og gebyr.

Og Josefine får den her:

En kæmpe stor bog fyldt med 24 pixibøger som tilsammen bliver en julehistorie. Jeg har købt den i Arnold Busck, hvor man kan få den til 199,95, normal pris 249.95.

tirsdag den 23. oktober 2012

Bits and Pieces - en efterårsferie

























En efterårsferie hvor den har stået på familiehygge. 

Chokoladepizza til dessert

Biograftur med pigerne - Far til Fire - til Søs efterfulgt at frokost på Burger King

Sund morgenmad og alle mine vitaminpiller

En efterårstur i parken - Karoline vidste os hendes træ og vi gik på kastanje jagt. 

En tur i Nordsøcenteret - en klumpfisk :-)

Rødbede finger og hvidvin dampet torsk i parmaskinke med bagte rodfrugter. 

Græskar der står klar, venter på at blive udskåret

Perlehygge med den mindst - der blev produceret perleskåle til alle i huset.

Alt i alt en rigtig hyggelig ferie - nu kan vi ses frem til den næste ferie - Juleferien :-)

Cupcake Tuesday


I lørdags havde vi min far til middag, og i den anledning skulle der en dessert på bordet. Derfor lavede jeg denne her æbletærte, som bare er så hurtig at lave. Opskrift, den har jeg fra Marthaskole, og er vidst den eneste jeg gemte fra den tid.

Jeg serverede den med fromage frais rørt med vaniijesukker.

200 g smør - stuetemperatur
2 dl sukker
4 æg
2 spsk citron saft (det havde jeg ikke i lørdags, så det kan godt undlades)
3 dl mel
1 tsk bage pulver
100 g marcipan - revet

1-2 æbler skåret i tynde både
1 spsk sukker
2 tsk kanel

Smør og sukker røres godt sammen. Æggene piskes i et af gangen og citronsaft tilsættes. Mel og bagepulver vendes i dejen. Tilsidst røres den reven marcipan i.
Dejen hældes i en smurt spring form eller tærtefad. Æbleskiverne lægges oven på dejen. Sukker og kanel drysses over.
Bages ved 180 grader i 30-40 minutter.

mandag den 22. oktober 2012

Så er der fundet en vinder

Jeg bad Thomas vælge et tal i mellem 1 og 40 - og det blev nr. 29.

Bag kommentar nr. 29 gemmer sig Pia med denne her blog

Pia send mig en mail med din adresse også skal jeg få bogen afsted til dig. 


Og så vil jeg gerne sige tak til alle jer der deltog, det er dejligt at I læser med.

I kan stadigvæk nå det


der er stadigvæk mulighed for at deltage i min give away, jeg trækker en vinder i aften. Deltag lige her.

fredag den 19. oktober 2012

Sifs magiske julekalender


Se havd jeg fik med hjem fra handlen i går. Det sidste skud fra stammen fra Sif - hendes lille hyggelig julebog med kreative ide'er og opskrifter til julen.
Bogen indeholder 28 ideer og opskrifter og et rigtig hyggeligt juleeventyr - jeg har allerede fundet flere ting der skal afprøves i tiden op til jul. Ikke nok med at bogen med opskrifter, så er der de flottes og dejligste vinter og jule billeder, der får en til at længtes til december og sne.
Og med en pris på 99 kr., så er det en perfekt værtinde gave.

Den Store Bagedag vol 2



Det var ikke kun søde sager der blev bagt i går i anledningen af den store bagedag. Jeg fik taget hul på Ernest og bagt et rugbrød, og så fik jeg hjælp fra pigerne til at bage ovenstående grovboller og pizzasnegle. Bollerne spiste vi til frokost og sneglene er kommet i fryserne så de kan bruges til madpakker.

Til bollerne har jeg også brugt en lille sjat af Ernest, men dejen til pizzasneglene er bare min grunddej, som jeg bruger til så meget.

Grovboller
12 stk

3.5 dl vand
,5 dl surdej (ersattes evt. af vand)
15 g gær
200 g hvedemel
200 g grahamsmel
200 g hvid hvedemel
50 g 5-korns blanding
1 tsk salt
1 spsk sukker

Gær røres ud i vand og surdej. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele æltes godt min. 10 min på røremaskine. Dejen sættes til hævning i 2.5 time.
Del dejen i 12 og form til boller. Stil bollerne til hævning i ca. 1 time. Pensel bollerne med æg og drys byflager eller andet over. Bages ca. 10 minutter ved 220 grader.

torsdag den 18. oktober 2012

Den Store Bagedag vol 1





Der har været gang i ovnen og køknet hele dagen - det er jo Den Store Bagedag.

Vi har bagt flere ting i dag, og det første jeg vil vise at de her Hindbærsnitter pigerne har hjulpet mig med at bage.

Opskriften har jeg fra min søster's mand som har været bager. Til bunden er brugt en opskrift på linsedej, hvor jeg har tilføjet korn fra vaniljestang, da jeg godt kan lide vanilje.

ca. 14 stk

250 g smør/bagemargarin - stuetemperatur
250 g flormelis
375 g hvedemel
korn fra 1 vaniljestang
1 sammenpisket æg

300 g hindbær marmelade
1,5 tsk marizena

Flormelis
vand

Smøret smules i sukker, vanilije og mel. Det sammenpisket æg hældes i lidt af gangen indtil det hele er samlet.
Stil dejen på køl i ca. 30 minutter (så er den nemmer at rulle ud), med mindre man bager med 2 utålmodige piger, så ruller man bare dejen ud, til 2 aflange stænger pr. plade. Jeg fik 4 stænger, og til resten af dejen brugte jeg en rund udstikker.  Bages i ovnen ved 200 grader. Hold godt øjne med dejen, de er færdige når de er blevet let brune i kanten.
Marmelade og marizena røres sammen.  Flormelis røres til en meget tyk glasur.
Lad pladerne afkøle lidt, men de skal stadigvæk være varme. Smør den ene med marmelade og læg forsigtigt den anden pladen ovenpå. Put klatter af glasur ovenpå, og lad det smelte lidt så det er nemmer at smør ud. Skær snitterne ud, men de stadigvæk er lidt varme, så dejen ikke knækker.

Tak for rådet


Som jeg skrev her, så ville jeg gerne undgå en vinter som sidste vinter. Tante Grøn var så sød at komme med et godt råd, som jeg har valgt at følge.


"Jeg har arbejdet i en Matas. Der lærte jeg at C-vitaminer er ret gode til at opretholde et godt immunsystem. Det kan være en god ide at vælge depot c-vitamin, da c-vitaminer er vandopløselige og man ret hurtigt tisser dem ud.
Se fx her: http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=5800/sprog=1/grp=8/menu=2/ 
Om vinteren spiser jeg i hvert fald Ominimin (multivitamin), c-vitamin depot og d-vitamin (D-vitamin er med til at skabe den rigtige balance i immunsystemet, men først og fremmest øger den optagelsen af calcium og sunde knogler er jo ret vigtigt). Du skal dog passe på ikke at spise for meget d-vitamin, da det så kan være skadelidt - hold dig derfor samlet omkring 50-60 mikrogram pr. dag. D-pearls fra Pharmanord er gode, da de er i en oliekapsel, hvorfor man slipper for at skulle spise dem til et fedtholdigt måltid, da de opløses i olie. De fås i en høj og lav styrke. Håber det giver mening.
Husk du højst må tage echinaforce i 8 uger:)"


Så nu har jeg været i Matas og købe D-Pearls fra Pharma Nord og Matas' C Vitamin sim depottablet som supplement til min multi vitamin og mine echinaforce dråber. Så nu skal jeg bare over denne her dumme forkølelse jeg har lige nu, også håber jeg det er slut med at føle sig dvask.

Og skal vil jeg lige minde om min give away


Deltag lige her.

onsdag den 17. oktober 2012

Morgenbrød



I morgen er det Den Store Bagedag - og hvilken bedre måde end at starte dagen med hjemmebagte rundstykker.
Jeg lavede en omgang til mig og pigerne i lørdags, og de var rigtig gode. Opskriften har jeg fra min svoger som har været bager.

ca. 16 stk.

2.5 dl vand
30 g gær
ca. 450 g hvedemel
25 g blødt smør
1 æg
1 tsk salt
1 spsk sukker

Blå birkes og/eller sesamfrø

Vandet skal ikke være lunken, men det skal heller ikke være iskold, bare normalt koldt. Gæren røres ud i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele æltes rigtig godt sammen. Det skal æltes 10-15 minutter på røremaskine (dejen skal have en temperatur på 27 grader) Lad dejen hvile i 15 minutter.
Delen dejen i 16 stykker som formes til boller. Dyt bollerne i birkes eller sesamfrø og sættes på en bageplade.
Rundstykkerne skal efterhæve i ca. 40-60 minutter indtil de er hævet til dobbelt strørrelse. Tænd for oven på 225 grader i god tid og stil en brandepande i bunden - ovnen skal være rigtig varm. Hæld et glad vand i brandepanden lige så snart rundstykkerne er kommet i ovnen. Efter et par minutter skal man vifte lidt med ovnlågen så dampene kan komme ud. Rundstykkerne skal bage i ca. 10 minutter.

Varm kakao




I disse dage hvor efteråret banker på, vinden rusker i træerne og regnen trommer mod ruden er der ikke noget bedre end at krybe sammen i sofaen med en god kop varm kakao.

2 kopper

5 dl mælk
2 spsk kakaopulver uden sukker
2 tsk vaniliesukker
2 tsk sukker
1 knivspids salt
1 knivspids chilipulver
50 g mørk chokolade hakket

De tørre ingredienser piskes sammen med lidt af mælken. Blandes med resten af mælksen som varmes op i en gryde. Den hakkede chokolade røres ud i den varme mælk. Mælken skal varmes op til lige uden kogepunktet, pas på at det ikke koger.
Hældes i 2 kopper og glas og serveres enten med marchmellows eller flødeskum eller mælkskum, hvis man har sådan en.

Chilipulveret giver en ekstra varm til kakao'en uden den bliver for stærk.

Husk min Give Away - deltag lige her - jeg trækker en vinder mandag den 22. oktober

tirsdag den 16. oktober 2012

Cupcake Tuesday - Den store bagedag



På torsdag er det Den Store Bagedag - hvad skal I bage?

Jeg har endnu ikke besluttede hvad vi skal lave - men ved at der kommer rigtig gang i ovenen.

Mangler ide'er? Hvad med en omgang banancupcakes? Oventående bagte jeg i lørdags sammen med Josefine og hendes veninde Ingrid fra børnehaven. De hjælp både med at lave dejen, og som I kan se, fik de også lov til at pynte kagerne. 

Opskriften giver en rigtig lækkert svampet cupcake - god til en efterårsdag som i dag.

12 stk

120 g hvedemel
140 g sukker
1 spsk bagepulver
1 tsk kanel
1 tsk ingefær
knivspids salt
80 g blødt smør
120 ml mælk
2 æg
2 meget modende bananer - most
85 g hakket chokolade

Mel, sukker, bagepulver, kanel, ingefær, salt og smør røres samme med en håndmixer eller røremaskine indtil det hele er blandet og har en sandet teksture. 
Mælken hældes langsomt i og det hele blandes godt. Tilsæt æggene et af gangen, husk at skrabe siderne på skålen, så det hele bliver blandet godt.
Banan jog chokolade røres i dejen i hånden. Dejen hældes i muffinsforme og bages i ca. 20 minutter ved 170 grader.

Husk min Give Away - deltag lige her.

En lille gaveide




Nu hvor Karoline er begyndt i skole er der nogle flere børnefødselsdage de skal til (de er 44 børn i klasse, hvoraf de 22 er piger), og jeg må indrømme at jeg vælger den nemme løsning en gang i mellem, hvor gaven består af penge.
Men jeg synes det er kedeligt at de bare skal gives i en kuvert, så sidst lavede jeg disse små stofposer som Karoline fik lov til at tegne på. Det tog ikke mere en 15 minutter at lave de 3 der skulle bruges, og så lavede jeg også de 2 I kan se på billederne som pigerne fik lov til at beholde.
En anden god "giv penge som gave" ide er denne.

Hvad med jer - har I nogle gode ideer til hvordan man kan gøre pengegaver mere spændende?

mandag den 15. oktober 2012

Give Away her på bloggen


I anledning af at det er Den Store Bagedag på torsdag, synes jeg det er passende med en Give Away her på bloggen. 

Jeg udlodder derfor et eksemplar af Karolines køkken - Godt brød. 

For at deltage skal man være fast læser af bloggen, enten via Google Connect, Bloglovin eller Facebook. 
Læg en kommentar, og så er I med. Der gives ikke ekstra lodder for at dele eller linke, men det må I meget gerne for god karma - lån endelig billedet. 

Jeg trækker en vinder mandag den 22. oktober.

Nu skal det være slut!!


Hele sidste vinter gik jeg og skrantede - følte konstant at jeg havde en forkølelse på vej, men det blev næsten aldrig til noget - i stedte gik jeg bare og følte mig halv skidt.
Og hvis det ikke skal være løgn, så har jeg haft sådan de sidste par uge - men jeg er desværre ikke gået fri. Lørdag eftermiddag (da manden var kommet hjem fra københavn) gik jeg i seng og mere eller mindre blev der indtil mandag morgen hvor jeg tog på arbejde.
Men nu skal det slatså til at være slut - så udover mine vitaminpiller med ginseng, har jeg også købt Echinaforce dråber - nu håber jeg det hjælper.

Andre gode råd modtages med kyshånd :-)

lørdag den 13. oktober 2012

Figner



Sidste weekend fik jeg lige lidt over 1 kilo figner fra min fars have. Da jeg ikke kan spise dem alle på ene gang, er det blevet til syltede figner i cognac - opskriften har jeg fundet lige her.
Camilla skriver at det er rigtig godt på vanilieis, men mon ikke det også er godt på min yoghurt om morgen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...