torsdag den 30. august 2012

bits and pieces















Kylling og tomattærte lavet på en bund af brune ris

Min thesamling

Karoline fik en lille frø af Holger til fødselsdagen i søndags

Glemte skatte der er kommet op og hænge

Børnenevenlig aftensmad - kyllingnuggets, hjemmelavet pommes og råkost salat

Så er bøgerne kommet til næste semester - starter på næste fredag

Pixi-alfabetet - 28 pixibøger, en med hver bogstav i alfabetet - en rigtig god gave fra svigermor

Lillesøster der kigger på mens storsøster er i bad

Bollet lavet af 3 søde små hjælper

Banankage efter denne her opskrift,også lavet af de 3 små hjælper

Og et lille stykke til mig :-)


mandag den 27. august 2012

En sand lille perle

Søndag var jeg med Karoline på Egholm til en fødselsdag for 2 i klassen (normalt ville jeg ikke tage med til en fødselsdag, men hun har kun kendt sine klassekammerater i 1.5 uge og bedste veninden skulle ikke med - så da pigebarnet gerne ville have mig med, tog jeg selvfølgelig med)

Vi var heldigvis flere forældre med. Mens børnene havde fuld gang i leg, var vi nogle forældre der gik hen til Købmanden på Egholm. Ikke en købmand i den tradtionelle forstand, men mere en blandet landhandel - en rigtig lille perle.









Et sted hvor man både kan få nyt og gamle og skønne hjemmelavet sager.

Så hvis I er på Egholm, så tag jer selv tiden og gå den lille km ud af grusvejen til I kommer til Købmanden. (Der er ingen skilt på selve huset, men der står et skilt ca. 200 meter før) Der er åbnet hver søndag 10-16 og efter aftale. Man kan ikke betale med dankort, men det er muligt at blive skrevet eller så kan man betale ved bankoverførelse når man kommer hjem.

Se mere på deres facebook side.

søndag den 26. august 2012

For enden af regnbuen ...

...gemmer der sig en kage. Uden på ligner det en helt almindelig vaniljekage, men inden i, er der alle regnbuens farver.






Pigerne hjalp både med at bage kage og spise den - de er sådan nogle gode hjælper.

Regnbue kage:

Kagen:

340 g blødt smør
340 g sukker
315 g hvedemel
40 g majsmel
3 tsk bagepulver
6 store æg
1.5 tsk vanilie ekstrakt
5 spsk mælk
Frugtfarve i rød, orange, gul, grøn, blå og lilla

Smør creme:

220 g blødt smør
120 ml mælk
2 tsk vanilje ekstrakt
1 kg flormelis - sigtede

Den nemmeste måde er at lave dejen i en food processer. Bland først smør, sukker, hvedemel og majsmel indtil det hele er blandet. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og forsæt indtil det hele er rørt sammen, men pas på ikke at give det forlang tid, for så røre man luften ud af dejen.

(Hvis man vil lave dejen med håndmixer eller røremaskine, starter man med smør og sukker, som røres godt sammen. Derefter et æg af gangen. Tilsidst mel, bagepulver, vanilje og mælk)

Del dejen i 6, og farv hver del en farve. En farve af gangen hældes i en smurt bageform på 20 cm. Og bages en af gangen i ca. 15 min ved 170 grader eller 2 gange hvis man er så heldig at have 2 forme i samme størrelse.
Alle 6 bunden afkøles helt.

Til smørcreme røres smør, mælk, vanilje ekstrakt og halvdelen af formelis godt sammen. Den resterende flormelis tilsættes lidt af gangen og creme røres indtil den er let og luftig.

Start med den lillabund og læg bundene sammen med smørcremen. Smør et tynd lag creme på toppen af kagen og siderne (crumb coat). Stil kagen på køl i ca. 1/2 time hvorefter resten af cremen smøres over kagen, så man får et pænt finish. Pynt evt. men chokolade knapper.

lørdag den 25. august 2012

Halloween fest


Billede lånt fra The Tomkat Studio

Billede lånt fra The Tomkat Studio

Billede lånt fra Magiske Minder

Jeg har besluttede at pigerne skal holde en Halloween fest i år for et lille håndfuld af deres venner fra børnehaven og skolen.  Inspiration har jeg fået fra dette indlæg.

Så jeg er gået i planlægningsmode - der bliver googlet pynt, kager, mad mm, og hvad jeg finder bliver pinnet - I kan se her hvad jeg har fundet indtil videre.

Der er også blevet shoppet lidt til festen. Hos Magiske Minder har jeg købt papir bikubekugler i orange og sort og balloner i sort og orange med prikker. Det blev bestilt torsdag og fredag lå det allerede i min postkasse - det er det man kan kalde hurtig levering.

Her har jeg bestilt orange og sort cupcakes forme, cookie cutters og diverse pynt. Og her fra er det købt papirsugerør i sort og orange - glæder mig til at det hele kommer med posten.


Nu skal jeg bare have fundet et sted hvor jeg kan købe disse gumballs uden det kommer til at koste en formue i porto. 

fredag den 24. august 2012

En gamle kending


Kender I arme ridder? Også kendt som French toast. Da jeg gik i folkeskolen (og ja, det er ved at være mange år siden), lavede min veninder og jeg tit arme ridder hjemme hos hende om eftermiddagen. Og da jeg var i USA lige efter gymnasiet, fik jeg det også tit - men så har jeg ikke rigtig fået det siden.
Jeg har gået og tænkt på det i længere tid, og så for et par dagen siden, fik jeg endelig taget mig sammen til at lave det til morgen (læs vi havde franskbrød i huset, lidt svært at lave uden), og det er bestemt ikke sidste gang - det var lige så godt som jeg huskede det.

Arme ridder er utroligt nemt at lave - man skal bare bruge

Franskbrød
æg
mælk
sukker - jeg brugte rørsukker
kanel
og smør

Æg og mælk piskes sammen. Skriver af brød dyppes i æg/mælke blandingen, lad brødet suge godt, men ikke lægge i blanding for land tid. Læg brødet på en tallerken, drys den ene side med sukker og kanel. Varm en pande med smør og læg brødet på panden med sukker siden ned af. Mens den første side steger, drysse den anden siden med sukker og kanel. Steges indtil brødet er brunt på begge sidder.

Spise mens det er varmt med sirup og frugt - mums siger jeg bare.

torsdag den 23. august 2012

Modeblogger for en dag :-)


Skjorte fra Zara, Vest fra Zara, Jakke fra Zara, Bukser fra Zara, Cardigan fra Cos, T-shirt fra Zara, Tylskørte fra Bob & Blossom og Kjole fra Cos.



Cardigan fra Norlie, T-shirt fra Zara, Kjole fra Zara, T-Shirt fra Bob & Blossom, Tylskørte fra Bob & Blossom, Nederdel fra Molo, Cardigan fra Cos og Leggins fra Molo


Nu går vi jo snart efteråret i møde, så der skal fyldes op i pigerne garderober. Jeg har været i gang med at snuse lidt rundt på nettet og har fundet flere ønkser til pigerne. Jeg er især vild med de skønne tylskørter fra Bob & Blossom.
Og ville bare elske at se Karoline i de dyrprint busker fra Zara, desværre er hun en kjole/nederdel pige med stort K.

onsdag den 22. august 2012

Mini madblogger











Jeg har vidst udviklet mig lidt til en Mini madblogger på Instagram her på de sidste - de fleste billeder jeg tager, er af mad - mest morgenmad faktisk. Her prøver jeg at skaber mere variation i det jeg spiser, så det ikke går hen og bliver for kedeligt. Morgenmad er et af de lidt oversete måltider, hvor det tit ender på rutinen med den samme skål corn flakes morgen efter morgen.

Havde pigerne med ind til byen i fredags, hvor der blev tid til en lille is pause.

Vafler lavet med banan til morgen mad med en god kop cappuccion - taget udgangspunkt i denne her opskrift.

Løbetur på en meget varm dag - måtte giv op efter 7 km, da jeg ikke havde fået noget vand med.

Lækker eftermiddagssnak, frugt med fromage frais drysse med kanel hakket nødder og chokolade - mums.

Lidt mere morgenmad, her røræg på toast med frugt.

Smuk Kvindeløb i Aalborg veloversået - og i min bedste tid til dato.

Efterløbsmiddag med gemalen - rigtig kold hvidvin og sushi fra SushiSushi

Morgenmad på arbjede efter en tur i Fitness fra morgenstunden.

mandag den 20. august 2012

All you need is love



På Esty er der en butik der hedder Wonder Forest, hvor man kan købe de skønneste prints - jeg tror da bestemt jeg skal have det med "All you need is Love"

fredag den 17. august 2012

Fredagaften - Pizzaaften

Jeg har vidst nævnt det før, op til flere gange faktisk, men fredagaften hos os betyder hjemmelavet pizza efterfulgt af popcorn og slik til Disney Sjov.

Hvordan er det hjemme hos jer? Har I også nogle traditioner?

Her til aften har pigerne og jeg været alene, men det ændre ikke menuen - jeg har dog ændret lidt i fremgangsmåde.

Det blev til lav selv pizza.




En omgang pizza dej:

3 dl vand
10 g gær
1/2 tsk honning
2 spsk olie
1/2 tsk salt
150 g groft durummel eller tipo 00
ca. 350 g hvedemel

Gær røres ud i vandet, de øvrige ingredienser tilsættes og det hele æltes godt sammen. Hvis man har tid, må dejen meget gerne hæve 1-2 timer.

Jeg delte dejen i 9 lige store boller, som blev rullet ud forholdsvis tyndt.

Små skåle med fyld, og så fik pigerne lov til selv at komme fyldet på deres pizza. Der var pizzasovs, skinketern, cocktail pølser skåret i små stykker, grøn peberfrugt og frisk mozzarella. Så fik alle lige den pizza de gerne ville have.  Bages ved 220 grader i ca. 10-15 minutter.

Jeg brugte kun de 6 boller, de resterende blev gemt til desserten.



Den har jeg også vist før, men det skader vidst ikke at fremhæve den igen, for det er bare mums.

Pizzadej penslet med smør og bagt i ovenen. Smurt med nutella og drysser med hakket chokolade og nødder lige så snart det er kommet ud af ovnen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...