tirsdag den 31. maj 2011

Pakkeleg #2

Se hvad posten havde med til mig i dag.
Den skønne pakke fra Pernille med bloggen Musselade. Pakken indeholdt bl.a. de skønneste stoffer, søde bånd og spænder. Der var flotte øreringe, som allerede er taget i brug og hjemmelavet sukkerblomster som skal bruges på Karolines fødselsdags cupcakes på lørdag.  Og begge piger var helt vild med de små cupcakes af hamaperler med magnet på. 

Så tusind tak Pernille - det var virkelige en skøn gave at modtage.

Nu vil jeg så gå i gang med de næste punkter på min to-do-liste til fødselsdagen. Jeg har allerede i dag fået lavet vanilieis der skal bruges til lørdag og kagedelen til popcakes. Nu skal jeg i gang med at lave pynt i fondant til den kage Karoline skal have med i børnehave. 

I kan nå det endnu - 3 dage igen

I kan nå det endnu - jeg trækker først en vinder torsdag den 2. juni kl 21. 
Så skynd jeg at deltage lige her.

mandag den 30. maj 2011

Klippe og klister

Der bliver klippet og klisteret - hvad det bliver til kan I få at se på torsdag





- Posted using BlogPress from my iPhone

Jordbær is - Fødselsdagsforberedelser #3

Der er lavet jordbær is her til aften. Jeg har brugt en anden opskrift i dag end dem jeg brugte i weekenden. Denne er mindre omstændig.
Opskriften er grundopskrift hvor man kan tilføje hvad end smag man gerne vil.

3 pasteuriserede æggeblommer
80 g sukker
1/2 l fløde
2-4 tsk vaniliesukker
evt. 400 g jordbær eller anden smag

Jeg startede med lige at koge jordbærene i lidt vand i få minutter for at være sikker på at der ingen bakterier er. Derefter fik de en tur med stavblender og kæleskabet for at køle af.
Æg og sukker piskes godt sammen til det er luftigt og let. Fløde piskes i en anden skål godt stiv (Bruges en ismaskine, vil jeg anbefale ikke at piske den alt for stiv) Vaniliesukker (Jeg brugte 3 tsk. men det var lige en for meget når man også putter jordbær i) og jordbær blandes i fløde som derefter vendes forsigtigt i æggeblandingen.
Hældes enten i en beholde og så fryserne, husk at røre rundet i det et par gangen eller put det i ismaskinen.

Når jeg er færdig med at lave is til fødselsdagen, vil jeg prøve at lave lakridsis. Fik ideen fra en kollega som have lavet det i weekend. Hun havde bare brugt en grundopskrift tilsæt noget lakridspulver som hun havde købt i panduro hobby og knuste tyrkisk peber. Det lyder rigtigt lækkert.

Isskålen til min kitchenaid en forskudsfødselsdagsgave fra gemalen, har først fødselsdag om knap 2 måneder.

søndag den 29. maj 2011

Fødselsdagsforberedelse #2 Kys og Is

Der er blevet produceret flere ting til fødselsdagen. Der er lavet kys der skal bruges både til familiefødselsdagen på torsdag og pigefødselsdagen på lørdag.

















Der er lavet hjemmelavet ketchup. Se opskriften her.







Der er bagt vanilie og chokolade cupcakes der skal bruges til lørdag. De er kommet i fryserne og så blive pyntes med vanlie frosting om formiddagen. 
Opskriften er fra The Hummingbird Bakery cookbook, men findes også i den fine bog I kan vinde i min Give Away her
Opskriften får i her.

Og så er der blevet bagt pølsebrød som skal bruges til hot dogs på torsdag. Opskriften finder I her.







Så er der vidst blevet lavet nok her i weekend, nu kunne huset vidst godt trænge til en kærlig hånd. 

Pølsebrød

Opskrifte fra Amo Den store Bagebog 2.

16 stk.

300 g hvedemel
200 g fuldkornshvedemel
150 g smør
50 gær
2,5 dl mælk
1 tsk salt

Mælken lunes og gæren røres ud deri. Kom mel og de øvrige ingredienser i og ælt til en ensartet dej.
Del dejen i 2 og lad den hvilen et par minuter. Del hver kugle i 8 boller der formes til aflange pølsebrød. Sættes på bageplade og lad dem hæve til dobble størrelse ca. 40 min under et klæde. Pensels med æg og bages i ca. 10 minutter ved 225 grader.

Vanilie og Chokolade Cupcakes

Dette er The Hummingbird Bakery's opskrift på Vanilie og Chokolade cupcakes.

12 stk.

120 g mel
140 g sukker
1,5 tsk bagepulver
knivspids salt
40 g smør - stuetemperatur
120 ml mælk
1 æg
1/2 tsk vanilie ekstrakt

(Ved chokolade cupcakes erstattes 20 g mel med 20 g kakaopulver)

Mel, sukker, bagepulver, salt og smør røres sammen med røremaskine (den flade krog) indtil det er smuldret sammen. Halvdelen af mælken tilsættes. Den resterende mælk piskes sammen med ægget og vanilie og hældes i dejen. Dejen røres indtil den er glat.
Dejen fordeles i 12 muffinsforme. (Dejen er meget flydende, så det nemmeste er at hælde dejen i en kande og derefter hælde dejen i formene)
Bages i ca. 20-25 min. ved 170 grader.

Kagerne pyntes med vanilie frosting.

250 g flormelis
80 g smør - stuetemperatur
25 ml mælk
et par dråber vanilie ekstrakt


Flormelis og smør røres sammen i røremasine med den flade "krog" indtil det er godt blandet sammen. Skift hastigheden til lav og tilsæt mælk og vanilie et par skefulde af gangen indtil det hele er godt blandet. Sæt hastigheden på høj og bliv ved med at røre indtil frostingen er lys og luftig.

Hjemmelavet ketchup

Opskrift på hjemmelavet ketchup

2 spsk oliven olie
225 g løg - groft hakket
600 g tomater - groft hakket
2 fed hvidløg - presset
75 ml hvidvin eddike
75 g sukker
2 tsk dijon sennep
1/2 tsk stødt allspice
1/2 tsk stødt nelliker
1/2 tsk salt
1/2 tsk peber

Løget brunes let i oliven olien. De øvrige ingredienser tilsættes og det koges op og simre i 30 minutter. Blandingen hældes i en blender og pulseres. Hældes over i en ren gryde gennem en si. Gryden sættes tilbage på varmen og det simre yderlige 30 minutter indtil det er tyk.

lørdag den 28. maj 2011

Fødselsdagsforberedelse #1 Burgerboller

Så er der bagt burgerboller til på torsdag og der er lavet grundmasse til vanilieis. (Det står i køleskabet og køler af inden det skal en tur i ismaskinen)

Opskriften på burgerboller er en jeg har fundet i en kogebog, men jeg har ændret lidt på den. Jeg har gjort dem mindre sød og mere grove.
Opskriften kommer her:

18 burgerboller

100 g smør - smeltet
5 dl lunken vand
50 gær
2 æg
1 tsk. salt
3/4 dl sukker
200 g hvid hvede fuldkornsmel
ca. 800 g hvedemel
æg til pensling
Sesamfrø

Smør og vand blandes og gæren røres ud der i. De øvrige ingredienser , dog hold lidt igen med melet. Dejen skal være blød og lind. Dejen formes til 18 boller der trykkes lidt flade og sættes på bageplade beklædt med bagepapir. Bollerne skal hæve tildækket indtil de har dobbelt størrelse. Pensels med æg og drys sesamfrø over. Bages ved 200 grader i ca. 8-10 minutter indtil de er gylden brune.

I pose og i sæk


Der blev syet 2 mere stof/frugt poser i torsdags. Jeg fik lavet den til Josefine, dog uden voksdug indvendigt, da den ikke skal bruges til frugt. Derudover fik jeg lavet en mere til Karoline, mangler bare at sætte navn på, så skal den med i børnehaven på mandag og bruges til hendes futsko.

I dag har jeg den dejlige ære at være Perleblogger hos Karen Klarbæks verden. Så velkommen til nye læser, håber I har lyst til at følge min gøre og laden. Jeg er en bage-kage glad krea-mor til 2 dejlige piger.

Nu vil jeg gå i gang med dagens første gøremål - lave en indkøbsliste. Det er 5 dage til Karolines fødselsdag, så her I weekenden går jeg i gang med forberedelserne, der skal bages burgerboller og hot dogsbrød og der skal laves is.

Husk min Give Away, se linket i siden. Jeg trækker en vinder om 5 dage.

torsdag den 26. maj 2011

Jubii

Jubii så er eksamen overstået. Det var nogle meget intense 5 timer - det er rigtig lang tid siden jeg har siddet så koncenteret om en opgave uden afbrydelser, og så i 5 timer. Sidste gang jeg var til en skriftlig eksamen var i 2002, så det er ved at være nogle år siden.
Jeg synes det gik godt, nu er det så spænende hvad resultatet bliver, gad vide hvor lang tid der går inden vi får det.
Jeg gik dog derfra med den ledeste hovedpine jeg længe har haft, men det er nok at forvente når har siddet så koncenteret i en idrætshal hvor der ikke er det bedste indeklima, som bestemt ikke bliver bedre at de over 100 mennekser, deres computer og printer der fylder rummet ud.

Jeg har også været et smut forbi posthuset, så nu er der pakker på vej til Mette Kathrine, Pernille og Karina.
Håber I kan bruge nogle af de ting der er på vej.

Nu hvor jeg er færdig med eksamenslæsningen er der kommet gang i symaskinen igen.
Det er blevet til en ny frugtpose til Karoline som er beklædt indvendigt med voksdug, så den ikke bliver ulækker af halvspist frugt.
Jeg har også klippet stoffet til en til Josefine, men jeg ved ikke om den bliver syet i aften.

HUSK MIN GIVE AWAY - SE LINKET I SIDEN

onsdag den 25. maj 2011

Pakke med posten - pakkeleg

Jeg har modtaget en dejlig pakke med posten i dag fra Mette Kathrine med bloggen Sirianna. Jeg har nemlig deltaget i en pakkeleg.
Pakken indeholdt nogle rigtig fine ting, bl.a. DIY øreringe, skønne sukkerblomster, fine papir og en papirfugl. Nu skal jeg så sende en pakke tilbage til Mette Kathrine. 
Du kan også være med i pakkelegen - de første 2 der lægger en kommentar om at de vil være med, vil modtage en pakke fra mig. De skal så sende en pakke tilbage til mig og derefter invitere 2 andre med i legen.
Nu glæder jeg mig til i morgen hvor eksamen er overstået. Så kan jeg komme i gang med alle mine krea projekter og læse alle de blade jeg har fået de sidste par dage. Der har nemlig ikke været tid til at læse i dem.

The never ending story

Vasketøjet - lige meget hvor meget man prøver synes jeg aldrig at man kommer til bunds. 

Og det er ikke kun nok at vaske det, det skal også tørres/hænges op, tages ned, lægges sammen og lægges på plads. Og ofte strander det i en af de faser, så nogle føles det som om der er mere tøj i kælderen end i skabene.
Men det er ikke den eneste never ending story


Oprydning er end anden. 5 minuter efter man har været hele huset igennem og få det til at se noglelunde ud, roder det igen. Og selve oprydningen var ikke en opgave der var overstået på 5 minutter, den kan tage rigtig lang tid.

tirsdag den 24. maj 2011

Whoopie pie

Så er endnu en opskrift fra The Hummingbird Bakery afprøvet, denne gang fra deres bog Cake Days.
Jeg har lavet chocolate whoopie pies.

Som I kan se ligner mine ikke helt dem på billedet i bogen, men jeg ved nu hvad jeg skal gøre anderledes næste gang. Topperne skal ikke være så høje og jeg fik kun 16 toppe, det er nok bedst at lave 20, så de ikke bliver alt for store.  Men de smager rigtig godt.
Nå, men pigerne er faldt i søvn, så jeg må heller kommer i gang med læsningen. Ikke flere undskyldninger.

8-10 pies

Til kagen:
1 stort æg
150 g sukker
125 g natural yoghurt
25 ml sødmælk
1/4 tsk vanillie essens
75 g smeltet usalted smør
200 g mel
80 g kakaopulver
3/4 tsk natron
1/4 tsk bage pulver

Til fyldet:
170 g blødt usalted smør
280 g flormelis
220 g marshmallow fluff*

Pisk æg og sukker sammen til det er lyst of luftigt. Yoghurt, mælk og vanillie essen piskes sammen i en kande og tilsættes æggeblandingen. Tilsæt det smelted smør og rør det sammen ved medium hastighed. De øvrige ingredienser sies i blandning af 2 omgangen. Røres godt ud i blandningen ved medium hastighed. Dejen skal hvile i køleskabet i 20-30 minuter.
Oven opvarmes til 170 grader og 2 bageplader beklædes med bagepapir. Dejen sættes på bagepapiret med en ske i toppen en diameter på 3-5 cm og sættes 2-3 cm fra hinanden 16-20 toppe i alt. (Ikke alt for høje toppe, mine blev ikke helt så flade som de skulle være efter de var bagt) Bages i ovnen i 10-13 minutter. Afkøles helt på en risten inden de lægges sammen med fyldet.
Mens kagerne er i ovnen laves fyldet. Smør og flormelis røres sammen ved lav hastighed indtil det er godt blandet. Tilsæt marshmellow fluff og når det lige lidt er blandet sammen øges hastigheden til høj. Forsæt med at rør indtil det er lyst og luftigt. Sættes i køleskabet i ca. 30 minutter.
Tage en spsk af fyldet og put på en af kagerne, den flade side, og smør det ud. Læg endnu en kage ovenpå, med den flade side ned af, så det bliver til en sandwich.

*Marshmellow fluff kan købes i nogle Superbest i deres amerikanske afdeling. Desværre havde vores lokale superbest det ikke mere, så jeg fandt en opskrift på det på nette. (Utroligt hvad man kan finde på the world wide web)

Marshmellow fluff

1,5 æggehvider
1 cup light corn syrup** (2,5 dl)
1/4 tsk salt
1 cup flormelis (2,5 dl)
1/2 spsk vanillie essens

Æggehvider, salt og corn syrup piske sammen i en røremaskine i ca. 10 minutter eller indtil det er tykt. Tilsæt flormelis og røres sammen ved lav hastighed indtil det er godt blandet. Tilsidst tilsættes vanillien og røre sammen.
Det der bliver tilovers kan fryses eller gemmes i køleskabet i en uge.
** light corn syrup kan også købes i nogle superbest, men min havde det heller ikke. I stedet tager man 1 cup sukke (2,5 dl) og 4 spsk vand som opvarmes i en gryden indtil sukkeret er opløst. Hældes over i en skål og afkøles, dog ikke i køleskabet.

Det kan virke lidt omstændigt, men det tog faktisk ikke så lang tid. Jeg lavede marshmellow fluffen inden jeg gik i gang med at lave kagerne.

HUSK MIN GIVE AWAY

Lige en lille påmindelse om min Give Away hvor man kan vinde denne her bog
Den er fyldt med rigtig lækker opskrifter.
Jeg har bl.a. bagt disse
Se opskrift her. Og disse
Se opskrift her.
Begge opskrifter kan virkelig anbefales. Så hvis du vil have hænderne i flere lækker opskrifter fra The Hummingbird Bakery, så deltag i min Give Away lige her.

mandag den 23. maj 2011

Kvindeløb

Jeg skulle lige til at skrive at jeg tog en pause fra læsninger og deltog i endnu et kvindeløb, men man kan vidst ikke kalde det en pause. Var jeg blevet hjemme ville jeg alligevel ikke have haft mulighed for at læse da der er 2 piger som skulle foders af og putte i seng , ja jeg er alene med pigerne, og det er jeg helt indtil onsdag aften (dvs. aften inden jeg skal til eksamen) Fik svigerinden til at passe pigerne.
Men her til aften er endnu et kvindeløb overstået, løb 10 km til Alt for damernes Kvindeløb. Det gik ok efter omstændighederne, har som tidlligere nævnt været forkølet siden onsdag, hvilket har betydet at jeg ikke har haft mulighed for at træne i en uge.
Det gik ellers godt i starten, havde lagt godt ud, måske lidt for godt, da vi nåede de 5 km, havde jeg ikke meget energi igen og tilbagevejen var i modvind.
Nu er jeg virkelig smadret og spændt på om jeg kan gå i morgen.

Husk min Give Away - se linket i siden

På sin rette plads

Før lå alle min kage pynte ting i disse 2 kasser og spredt i skufferne.


Nu ligger det hele samlet i disse fine dåser fra Søstrene Grene.



Så dåserne forrige gang jeg var i butikken og var helt vilde med dem, men kunne ikke finde på hvad jeg skulle bruge dem til, så jeg lod være med at købe dem. Men så fik jeg ide'en her til hvad jeg kunne bruge dem til, så dem har jeg været inde og købe.

Overspringshandlinger

Har taget en fridag i dag for at læse til eksamen. Skulle dog et smut ind til byen for at få nyt batteri i mit ur, kan simpelhen ikke finde ud at at gå uden ur.
Nu når jeg var taget der ind smuttede jeg en tur forbi Fru Ronne, så nu er jeg klar til at lave kagerne til Karolines fødselsdag om knap 2 uger.


Derefter en tur forbi Stof2000 - er jo snart færdig med dette her eksamenslæsning, så er det tid til at komme symaskinen igen. Der købt stof til 3 nederdele, 3 kjoler og et par busker. Torsdag aften kan jeg komme i gang.



Nu må jeg heller komme tilbage til læsningen.

søndag den 22. maj 2011

Stemningsbilleder













Fra Copenhagen marathon.
Står ved Nyhavn og venter på gemalen der snart kommer forbi ved de 26 km.

Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 21. maj 2011

Og aftens dessert er

....


Red velvet cupcake og Lemon coconut cupcake fra:



- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 20. maj 2011

Blueberry muffins


Jeg havde nogle blåbær der skulle bruges, så hvad bedre at bruge dem til end Blåbær muffins. Opskriften fandt jeg i The Hummingbird Bakery Cookbook, men findes også i den bog man kan vinde i min Give Away.

Da der kun kan være en heldig vinder, gengiver jeg lige opskriften her til jer andre.

12 stk (i følge opskriften, men jeg fik 18)

360 g mel
370 g sukker
1 tsk. salt
1,5 tsk bagepulver
,5 tsk natron
375 ml kærnemælk
1 æg
,5 tsk vanilie ekstrakt
70 smelted smør
250 g blåbær

Alle de tørre ingredienser røres sammen i en røremaskine med k-dejkrogen på langsomt hastighed.  Mælk, æg og vanilie piskes sammen i en kande og hæles langsomt i mel blandningen. Røres godt sammen. Det smelte smør hældes i og hastigen sættes op til medium indtil dejen er jævn og glat.
Blåbærene vendes forsigtigt i dejen (lille tip, vend blåbær i lidt mel inden de kommer i dejen - det gjorde jeg ikke og alle min bær faldt til bunden)
Dejen hældes i 12-18 muffin form og bages ca. 20-25 minuter ved 170 grader. Kagerne afkøles lidt i formene inden de vendes ud på en rist.

Banana & chocolate cupcakes

Vi har haft besøg af min far til frokost i dag, og den forbindelse har jeg bagt disse:

Opskriften er fra The Hummingbird Bakery Cookbook, med findes også i The Hummningbird Bakery Cupcakes & Muffins som man kan vinde i min Give Away.

Opskriften kommer her:

12 stk.

120 g mel
140 g sukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 tsk. ingefær
1 knivspids salt
80 g smør
120 ml sød mælk
2 æg
120 g banan - mosed

1 potion chokolade frosting
40 g mørk chokolade revet

Mel, sukker, bagepulver, kanel, ingefær, salt og smør røres sammen i røremaskine med k-dejkrogen på lav hastighed indtil man får en sandet kondistens. Tilsæt mælken langsomt og bliv ved med at røre rundt indtil det hele er godt blandet. Tilsæt æggene og bland godt. Bananerne røres i med håneden.
Dejen hældes i 12 muffinforme, fyldes 2/3 del. Bages i ca. 20 min ved 170 grader. Kagerne afkøles lidt i formene inden de vendes ud på en rist og afkøles helt.
Pyntes med chokolade frosting og revet chokolade.

Chokolade frosting:

300 g flormelis
100 g smør - stuetemperatur
40 g kakao pulver
40 ml sød mælk.

Flormelis, smør og kakaopulver røres sammen i en røremaskine med k-dejkrogen på mellem hastighed indtil det har samlet sig. Mælken tilsættes lidt af gangen. Når alt mælken er røret i øges hastigheden til høj indtil frosting er lys og luftig ca. 5 min.

En cupcakes jeg helt klart vil anbefale, den var lækker svampet med masser af smag, og så passer frosting perfekt til banan.

torsdag den 19. maj 2011

Øv

Øv, jeg er blevet ramt af gang forårsforkølelse - rigtig tung i hovedet, snottet, hoster og ondt i halsen. Hvorfor er det at de altid kommer, når man virkelig ikke har tid til det. Den næste uges tid står nemlig på eksamenslæsning, men lige nu har jeg ikke meget lyst til at læse.
Jeg glæder mig til eksamen er overstået, så kan jeg få tid til alle de krea projketer er ligger og venter på mig.

A trip down Memory Lane


Det er helt utroligt at tænke på at dette tøj har kunne passe hende her:
Min dejlige pige som snart bliver 5 år. 
Tænk det er snart 5 år siden, jeg sad og klammede mig til bildøren mens vi kørte den halve time fra vores hjem til Princess Alexander Hospital i Harlow, alt i mens jeg blev ved sige at de kunne lige prøve på at sende mig hjem igen. Jeg skulle ikke ud i den bil igen. Heldigvis var jeg allerede udvidet 7 cm, og Karoline meldte sin ankomst mindre end 2 timer efter vi ankom til hospitalet. (Det var en hurtig fødsel - 6,5 timer fra den første ve, til hun var ude)
Den lille strikhue fik vi af hospitalet, de havde en gruppe gamle damer der strikkede huer til dem.

onsdag den 18. maj 2011

Varme hveder skal der til

Så er de varme hveder klaret til i morgen. Opskriften er fra Arla som kan findes her. Den valgte jeg efter anbefaling fra Susi her.
Det er godt nok først i morgen de skal spise, men de skal da prøvesmages i aften med noget af mit hjemmelavet syltetøj.

Mere planlægning



Når jeg planlægger, så laver jeg lister - mange lister. Jeg har en liste over menuen, hvem der skal med, hvad det skal laves og hvornår, hvad skal jeg bruge til borddækning og pynt og hvilken aktiviter skal der være.
Der vil så blive rettet og tilføjet i listerne, især ved menuen kan der ske løbende ændringer. Har allerede ændret de almindelige boller til miniboller efter inspiration fra Lullaby & La La og hendes indlæg om cirkus fødselsdag.
Og så kan jeg ikke helt bestemme mig Når vi får familie på besøg skal jeg selvfølgelig lave en kage pyntet med fondant, men skal jeg også lave popcakes, det kan jeg ikke finde ud. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve at lave dem, og en fødselsdag ville jo være en god anledning.
En anden del af min planlægning er at lige så stille begynde at købe de ting jeg skal bruge, gerne i god tid, så jeg ikke skal ud og købe det hele på en gang.

Husk min Give Away - se linket ude i siden.

mandag den 16. maj 2011

Ny Give Away

(Billedet er lånt fra Amazon.co.uk)

Så er tiden kommet til endnu en Give Away fra mig. Denne gang er det bogen "the hummingbird bakery cupcakes and muffins" fra det berømte bageri The Hummningbird Bakery i London (Har ikke selv besøgt det, men skal bestemt forbi næste gang jeg er i London)
Der er tale om en minibog (15 x 15 cm) med 28 opskrifter på cupcakes og muffins.

Regler er som følgende:

Alle kan deltage:

1 lod - læg en kommentar
2 lodder - læg en kommentar og vær fast læser
3 lodder - læg en kommentar, vær fast læser og linke på egen blog eller hjemmeside.

Til jer deltager der ikke har en blog, husk at skrive jeres navn og e-mail adresse.

Jeg vil trække en vinder torsdag den 2. juni (På Karolines 5 års fødselsdag)


(Jeg kan forstår der er problem med at tilmelde sig som Faste Læser, så jer der gerne vil deltage med 2 eller 3 lodder, det skal I selvfølgelig bare gøre ,også må I bare tilmelde jer som faste læser når problemet med faste læser funktionen er løst.
Lille tip: er man logget ind på blogger er det muligt at tilmelde sig som fast læser i menu linjen oppe i venstre hjørne. ) Tilføje lørdag den 28. maj


Der er nu lukket for deltagelse - jeg trækker en vinder kl. 21

søndag den 15. maj 2011

Planlægning

Jeg elsker at planlægge rigtig mange ting, menuer til middag, aktiviteter til ferie, projekter og fødselsdage. Og nu er jeg så gået i gang med planlægningen af Karolines fødselsdag som er om knap 3 uge (det er faktisk noget siden jeg gik så småt i gang).  Der er blevet lavet lister over forslag til mad, liste over gæster, liste over aktiviteter mm. Og nu er bøgerne så fundet frem, så der kan findes inspiration.

Og det er jo ikke kun en fødselsdag der skal planlægges. Der skal kage og frugt med i børnehaven, familien skal til fødselsdag og så skal der holdes pigefødselsdag.  Det første punkt på listen, invitationer, er blevet sendt ud/omdelt her i weekenden, så gæsterne er på plads.
Mit største problem når jeg planlægger, er at begrænse mig, især når det kommer til maden. Der er altid så mange ting jeg gerne vil prøve. Men jeg tror jeg er ved at have menuerne til Karolines fødselsdag på plads, men der kan jo altid kommer ændringer i løbet af de 3 uger. Bl.a. har jeg tænkt på at jeg godt kunne tænke mig at prøve at lave Popcakes, men så skal jeg jo fjerne noget andet fra listen - noget af et dilemma ;-)
Nu vil jeg i gang med mine bøger for at se om jeg kan finde nogle aktiviteter til pigefødselsdagen.

Hipstamatic

Gemalen læste om et foto-app til Iphone i dag i Berlingske. Programmet hedder Hipstamatic og koster 12 kr. at downloaded. Det giver ens billeder et gammelt look, så de ligner noget der er taget med et gammelt kamera - der er ren nostalgi over billeder. Så nu er det downloaded på begge vores telefoner.
Man kan vælge i mellem flere forskellige typer linser og film, alt efter hvilket look ens billeder skal have.













Tror der er flere i blogland det bruger programmet eller noget lignede, da jeg synes jeg har set den type billeder flere steder. 

Vil klart anbefale det til jer Iphone bruger.

lørdag den 14. maj 2011

Kage til Svigermor

Min svigermor har fødselsdag i dag og i den forbindelse har jeg lavet en kage til hende.


Selve kagen er drømmekagebunde med kokoscreme og tobleronecreme - den faldt i rigtig god jord.

Rigtig god weekend til jer alle.

- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...