søndag den 31. juli 2011

Cupcake produktion

Der har været gang i cupcake bageriet i dag. Gemalen har 15 års jubilæum på jobbet i morgen og skal have kage med til sine kollegaer, så jeg har været i gang med at bage 60 banan cupcakes med chokolade frosting. Opskriften kan I se her.
Synes nu der har været noget varmt at være i køknet i dag, og tror også det var på grund af varmen at jeg havde problemer med frostingen.
Efter en dag med tøjvask, oprydning og bagning, har jeg nu sat mig med hækletøjet.

Flere gaver

Synes lige jeg vil vise nogle af de gaver jeg fik af gemalen og pigerne i tirsdags.
Jeg har simpelhen været så heldig at få 2 Clover hæklenåle, de er blevet taget i brug og hvor er de bare lækker at hækle med. Knapperne er nogle Karoline havde været med til at vælge, og hun mente ikke de var en gave, men noget de havde købt så jeg kunne sy noget til hende og Josefine. Øreringene har Karoline også været med til at vælge.
Udover gaverne på billedet fik jeg også en rigtig sød polo t-shirt fra Burberry, en neglelak fra Chanel og en parfume.
Min fødselsdag blev fejret sammen med gemalen og pigerne i Spanien, så vejret var bare perfekt.
Og kagen skulle jeg heldigvis ikke selv lave - gemalen gik i køknet og bagte Hindbær muffins til mig, som vi fik om eftermiddagen på terrassen med et glas spansk cava - de var rigtig lækkere. Om aften var vi i Puerto Banus og spise og kigge på store både og dyre biler.

fredag den 29. juli 2011

Vundet give away

Jeg har været på posthuset i dag og hente en pakke. En ret stor pakke faktisk fra Gabrielles.dk som jeg har været så heldig at vinde hos Velkommen hos Indretning med Farver.
Pakke var fyldt med en masse små pakker, da det var en stor Lykkepose til værdi af 800 kr. som jeg havde vundet.
Indholdet af alle de små pakker var dette:
Alle produkterne er fra Green Gate. Der var en løber, et pudebetræk, et viskestykke, en lille pung, servietter, 4 frokosttallerkner, 4 middagstallerkner, en notesbog, et stykke sæbe, et lys, en strødåse og en håndcreme. Nogle utrolige lækker ting, som jeg rigtig glæder mig til at få i brug.

Tag et smut forbi Gabrielles netbutik og se de skønner ting de har.

onsdag den 27. juli 2011

Pakkeleg - hvem har lyst til at være med

Som jeg tidligere har nævnt, deltager jeg i en pakkeleg hos Inadesign. Jeg har modtaget nogle skønne sager fra hende og skal nu sende en pakke tilbage.

Men, jeg skal også sende pakkelegen videre til nye deltager - har du lyst til at deltage, så læg en kommentar. De 2 første der lægger en kommentar er med i pakkelegen.

Jeg sender så en pakke til jer og når I så har modtaget den, skal I sende en retur til mig og invitere 2 nye deltager ind i legen.

tirsdag den 26. juli 2011

Nyt projekt

Jeg har bestilt nyt garn fra Drops til et nyt projekt - jeg vil hækle et tæppe til mig selv. Spændt på hvorlang tid det kommer til at tage - og om jeg går kold i det inden jeg er færdig. Det må stå sin prøve.

mandag den 25. juli 2011

Så er endnu et år snart gået og mine tanker går til Norge

Det er utroligt som den bliver ved med at kommer hver år - ens fødselsdag - i morgen bliver jeg et år ældre 34, kan jeg så stadigvæk siger at jeg er i starten af 30'erne??? Nogle gange synes jeg har ændret mig meget siden jeg var 18, men det er nok ikke helt rigtigt.
Og mens jeg går her og bekymre mig om at jeg bliver ældre, er Karolines største bekymring, hvem skal dog lave kagen til min fødselsdag. Mit svar var, så må vi bare købe en. Men det mente hun bestemt ikke vi kunne. Så sagde jeg, at så måtte Far jo bare lave en, men det mente hun heller ikke ville gå - så det ender nok med at jeg selv må lave min kage.

Tilslut går mine tanker til alle de forældre, bedsteforældre, søskene, kærster, ægtefæller, venner som har mistede nogle i det skrækkelige angreb der er ramt Norge. Det er simplehen ubegribeligt.

søndag den 24. juli 2011

Barnevognstæppe DIY

Jeg er blevet spurgt om, om jeg ikke ville lægge opskriften, på det barnevognstæppe jeg har hæklet, ud på bloggen. Så her kommer den.





Der hækles med dobbel garn.
Start med luftmasker indtil det har den ønsked brede + 3 ekstra til at vende med. Til barnevognstæppet havde jeg slået 81+3 masker op.



Start i den 4 maske fra nålen og hækle stangmasker hele vejen hen. 81 st i alt.


Vend med 3 luft masker. Der efter 1 stg i de 2 næste stg.m. Hvor nålen går igennem det øveste på masken rækken under (som man normalt hækler en stangmasker)



Der efter laver man 1 stg i de næste 3 stg, men her skal hæklenålen bagom stg på rækken nedenunder. Se billede nedenfor.






Og sådan forsætter man række ud, 3 normale stg derefter 3 stg hvor man går bagom osv.. Der vendes hver gang med 3 lm.



Afslutter man en række med stg der går bagom, skal man starte den næste række med normale stg og omvendt hvis man har afsluttet med normale stg.


Sådan forsætter man indtil tæppet har den ønskede længde. Til barnevognstæppet hæklede jeg 80 rækker, men det afhænger af garntype og hæklefasthed.

Tæppet til dukkerne er lavet med 66 masker og 32 rækker.

Som afslutning har jeg bare lavet med kanten med skiftevis 3 stg og 1 fm som det passer ind, så man får et fint viftemønster.




Håber det er til at forstå, da jeg ikke er vant til at skrive hækleopskrifter ned.

- Posted using BlogPress from my iPad

I get my fix

from Amazon.co.uk

Der er kommet en ny sending fra dem.
4 hæklebøger og 2 bøger om Pop cakes - uh ha, min To do liste bliver så lang.

fredag den 22. juli 2011

Sommerhus - total retro



Sommerhuset vi var i, er et Gemalens farfar byggede i 1969 til farmoren. At huset har 42 år på bagen vidner indretninger om. Det meste af indretninger/møbler er fra da huset blev bygget, dog er der kommet nogle nyere ting til, f.eks. er spisebordet og stolene fra Ikea i 80'erne.
Ellers vil jeg bare lade billederne tale for sig selv - totalt skønt.

torsdag den 21. juli 2011

Skønne sager med posten

Jeg har deltaget i en pakkeleg hos Inadesign og modtaget disse skønne sager med posten - nu kan jeg rigtig komme igang med at klippe og klister. Nu skal jeg bare have fundet nogle skønne sager jeg skal sende tilbage til Ina.
Er en pakkeleg lige noget for dig? Så hold øje med bloggen, den gives snart videre.

onsdag den 20. juli 2011

Lønstrup

I forbindelse med vores sommerhusferie tog vi et smut til Lønstrup med min far. Den er en hyggelig lille by vi har besøgt de sidste mange år, i starten kom jeg der meget sammen med mine forældre.
Jeg kan godt lide Lønstrup fordi den er formået at beholde sin charme og ikke lade sig blive for turisted. Byen er fuldt med gallerier, keramiker, glaspusteri, smykkerværkstede mm. Byen har simplehen det hele.









mandag den 18. juli 2011

Sommerhusferie - Billedespam

I sidste uge var vi i sommerhus i Blokhus. De første par dage havde vi min far med. Det blev til en uge hvor der blev slappet af, nydt det rigtig gode vejr, spist godt mad, cyklet lange ture, hæklet og syet.
 Jeg tror bare jeg vil lade billederne tale for sig selv.
























Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...