fredag den 28. september 2012

Efterårs cupcakes - forsinket Cupcake Tuesday




Yummi efterårs cupcakes med æble og valnødder toppet med karamel frosting

15-18 stk.

110 g smør sturtemperatur
225 g sukker
2 æg
275 g hvedemel
1.5 tsk bagepulver
1 tsk kanel
1/2 tsk ingefær
1/2 tsk kardemomme
1,2 dl mælk
1-2 æbler revet ca. 100 gram
50 g valnødder - hakket

Frosting
110 g smør stuetemperatur
500 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
60 ml mælk
100 g dulce de leche /dulce latte

Smør og sukker røres sammen til en blød og ensartede masse. Æg tilsættes et af gange og røres godt i. Mel, bagepulver, kanel, ingefær og kardemomme blandes. Melblanding hældes i smør/sukker massen skiftevis med mælken. Dejen røres godt sammen. Tilsæt æbler og valnødder, og søreg for at det bliver blandet godt.
Dejen hældes i muffinsforme og bages ved 160 grader i 20-25 minutter. Afkøles helt inden de pyntes.

Frosting:

Smør, mælk, vaniliesukker og halvdelen af flormelis røres sammen til det er godt samlet. Tilsæt resten af flormelisen og karamellen. Frostingen piskes godt indtil den er let og luftig.

Der var gang i det lille cupcake bageri i går , der blev bagt 60 kager i alt. Manden har fået 50 med på arbejde i dag - han har sidste arbejdsdag efter 16 år i sammen koncern. Mandag starter han på nyt job med nye udfordringer.


torsdag den 27. september 2012

Bits and pieces















Gemmer sig i kælderen for at læse // En cowboy flamingo danser // Indbydelser til Halloween fest // SAS's morgenkomplet // Noget at varme sig på // Udsigten fra møde i København // En dag i o. klasse // Nem aftensmad til gæster på en hverdag // En klassiker til godnat læsning // Neglelak der skalder // Fik pressen en løbetur ind efter arbejder og inden manden skulle til møde // Høst fra egen have //Den nemme løsning når man ikke har 4 timer // Gang i det lille cupcake bageri

onsdag den 26. september 2012

Når man føler at det hele ramler omkring en


Er inden i en periode hvor jeg føler jeg er ved at drukne. Var til møde i København i mandag, og landede først i Aalborg lufthavn kl. 18.30 - på vej hjem i bilen var jeg så træt at jeg var lige ved at tude. Det var direkte hjem på sofaen, heldigvis var begge pigerne hos deres farmor og farfar, så det kunne jeg godt tillade mig, og så tidligt i seng.

Jeg føler mig bare så træt lige for tiden, jeg har trykkende hovedpiner, bihuler der driller og kriller i halsen - men ikke syg nok til en dag under dynen. Sådan havde jeg det også store dele af sidste vinter, så håber virkelig ikke det bliver en gentagelse. - Sådan skal det bare ikke blive igen.

Det har også betydet at overskud til løbeture simplehen ikke har været der, når muligheden er der. Når man har en mand der rejser, og 2 børn der ikke er gamle nok til at være alene hjemme, så skal motion tilpasses ind i kalenderne, og så er det bare så surt, at overskuddet og energien til en løbetur først melder sig de dage man er alene med børnene, og ikke som i mandags hvor der var rig mulighed for en lille løbetur. Det betyder, at lige for tiden bliver det kun til motion i weekenden, og det passer mig slet ikke - jeg bliver så frustreret de dage jeg er så klar på en løbetur, men jeg kan ikke, og også de dagen, hvor muligheden er der, men energien bare er i bund. Det er absolut ikke en win-win situation - og det går mig på.
Især fordi jeg heller ikke følger kuren lige for tiden - jeg har de bedste intentionerne, men i løbet af dagen så falder motivationen bare. De fleste dage starter rigtig godt, men når jeg så når til eftermiddag eller aften, så er jeg faldet i - i dag sket det allerede om formiddagen med en bolle med ost, selvom jeg havde fået morgenmad hjemmefra og jeg har taget frugt med til formiddagen. Så vægten står bare så stille lige for tiden, og det er også noget så frustrerende, at se at man ikke når de mål man har sat sig, at der endnu engang skal laves en revurdering.

Det hele kolomineret her til morgen. Manden var taget tidligt afsted, da han skal ud at rejse, så jeg skulle klare morgen alene med pigerne. Det gik godt til at starte med, men da vi så skulle ud af døren, blev det bare for meget at den mindst bare ikke gjorde som det blev sagt, så hun fik skæld ud, satte sig ned og begyndte at græde, moren blev mere sur, fordi hun jo stadigvæk ikke gjorde som hun skulle, hvilket resulterede i at hun blev afleveret ked af det i børnehaven og moren kørte derfra og følte sig som verdens dårligste mor. Hvorefter den store så spurgte om jeg stadigvæk var sur, hvorpå jeg svarede at jeg bare var træt af mere eller mindre det hele. Derefter mere dårlig samvittighed fordi jeg havde hældt det hele ud på hende. Bare den bedste start på dagen - not.

Det gøre det nok heller ikke bedre at der er stor usikkerhed med hensyn til min jobsituation og at der først kommer en afklaring ca. slut november. Den virksomhed jeg arbejder for skal fusionere med en mindre virksomheder, de 2 hovedkontor skal slås sammen og i den forbindelse skal der så spares ca. 100 stillinger væk. Da der er tale om en fusion og ikke et opkøb fra vores side, er vi alle ligeværdige og har alle ret til jobbende. Det vil sige at mere eller mindre alle afdelinger på hovedkontoret er berørt, og de kan først melde afskedigelserne ud når fusionen er endelig godkendt i midten af november - virkelig røv og nøgler. Og så er jeg så træt af at høre folk sige - jamen du har da ikke noget at bekymre dig om - din chef er jo så glad for dig og du gøre jo ikke godt stykke arbejde. Det har ikke den store betydning, nå man er i en afdelingen hvor chefen virkelig er glad for alle sine medarbejder, og at alle gøre et godt stykke arbejde - faktum er, at når man slår vores afdelingen sammen med den anden virksomheds afdelingen, så er det 3 medarbejder i overskud - og det er det bedste hold med de mest kvalificerede medarbejder der skal stå tilbage, og vi har ingen kendskab til de 3 andres kvalifikationer. Oktober og november kommer til at blive lang.

Det blev godt nok et langt indlæg - håber ikke I har kedet jer alt for meget - og undskyld mine lidt sure opstød. Nu skal der hygges max min 2 dejlige piger - og lige meget hvad - så vil jeg ikke være SURE MOR (i hvert fald ikke i dag)






Servicemeddelse - Den store biografdag


På søndag er det den store Biografdag - en dag hvor man kan komme i biffen til halvpris. Se mere her. Jeg har lige reserveret billetter, så vi kan få pigerne med ind og se Modig.

Hvad med jer, skal I i biffen på søndag?

mandag den 24. september 2012

Dagens outfit




Lørdag aften var vi til fødselsdag ved min Svigerinde. I aftens anledning havde jeg taget min tvist nederdel på som jeg selv har syet.

søndag den 23. september 2012

En efterårsdag i Zoo
















En dejlig efterårsdag hvor solen skinnede (dog var vinden lidt kold) blev tilbragt i Zoologisk have.

Vi købte årskort til Aalborg Zoo da vi var der i forbindelse med Karolines fødselsdag, så det er jo bare med at få det brugt. Og når man har årskort kan man også bare nøjes med at være der et par timer.

Vi havde taget frokost med, som vi spiste med udkig til det nye rovdyr anlæg, hvor for en gang skyld både Tigerne og Løverne var ude.

Det var ikke en planlagt tur i Zoo, men noget vi besluttede om morgen, så inden vi spiste morgenmad rørte jeg en dej sammen, som stod og hvilede mens vi spiste.

2/3 del af dejen blev æltede sammen med lidt 5-korns blandning og blev til 8 aflange boller. Resten af dejen blev rullet ud og smurt med remonce af smør, sukker og kanel, og blev til 4 kanelsnegle. Det hele fik lov til at hæve i ca. 30 minutter og skulle bare bages i oven i ca. 15.

Bollerne var stadigvæk lidt lune da vi skulle afsted, så jeg tog pålægget med i Zoo, og så blev det til smør selv.

Og, ja - det er en krabbe isbjørnen lege med, og efterfølgende spiste.

torsdag den 20. september 2012

Sandwich boller





I går bagte jeg sandwich boller til madpakkerne. Jeg har taget udgangspunkt i min basis opskrift. Boghvede giver bollerne en skøn smag og 5-kornsblanding gør at der er lidt crunch i boller.

Gær røres ud i vandet og de øvrige ingredienser tilsættes. Dejen æltes godt gerne i 10 minutter, så helst på en rørmaskine. Lad dejen hvile i ca. 15 minutter. Form dejen til 12-16 boller og tryk dem flade. Lad dem hæve til dobblestørrelse. Bages ved 225 grader i ca. 10-12 minutter.

onsdag den 19. september 2012

Bits and pieces










Karoline til gymnastik // Fredagssnolder // Pigehygge i soveværelset, klar til Vild med dans // Venter på legeaftalen // Frokost til 4 sulten piger // Ynglings fetaosten // Friske figner fra farens have // Ny bagebog, man må godt når den kun koster 30 kr. ikke? // Uldsokkerne er fundet frem
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...