mandag den 17. september 2012

Sund slik


Begge piger havde en legeaftale i lørdags, så jeg besluttede at jeg ville lave lidt sund slik til pigerne. Så jeg lavede ovenstående figenkugler, men tror I at det var nogle af pigerne der kunne lide dem - nej det var der selvfølgelig ikke. Jeg er nok lidt sent ude med at introducere mine piger for sund slik, men heldigvis kunne jeg godt lide dem, så jeg får dem helt for mig selv. Selvfølgelig kan man godt smage at de er sunde, men der nu meget gode alligevel, og et rigtig godt alternativ til både chokolade og kage.

ca. 25-30 stk.

100 g mandler - hakket til groft mandelmel
2 spsk vand
125 g tørrede figner
50 g rosiner
25 g kokosmel
2 tsk kakao

kokosmel til drys

Køre dette hele godt igennem i en foodprocesser (mandlerne skal hakkes til mandelmel først) Tilsæt evt. mere vand. Tril blandingen til små kugler der rulles i kokosmel.
Opbevares i køleskabet.


7 kommentarer:

Annemaris Univers sagde ...

De ligner jo til forveksling de romkugler vi plejer at lave i min familie til jul (Havregrynskugler med romessens). Så måske det kunne være et sundt alternativ blandt julegodterne.

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Jeg laver også altid havregrynskugler til jul, og de er jo ikke just sunde, så jeg havde også håbet at pigerne ville have taget godt imod dem her. Det kan være jeg skal prøve igen.

Anonym sagde ...

Rigtig god opskrift.
Vandet kan med fordel erstattes af appelsinsaft, fra en friskpresset appelsin.
Så skal de nok glide ned hos piger:-)

Nynne Lawaetz sagde ...

Spændende!
Dejligt med et sundt indslag her op til jul.
Det kunne være oplagt, at smugle dem op i konfektskålen sammen med alle de syndige kugler og se om folk ligger mærke til det:)


Anonym sagde ...

Hej Camilla.
Prøv at komme dadler i istedet for fgne/rosiner og ingen vand, men smeltet kokosfedt med smag. Og selvfølgelig kakaoen, den fedtfattige. Blend, rul i kokos.... GUF. Her hedder de choko kugler, for hvis man fortæller folk at det er dadel kugler vil de ikke røre dem.
Kom dem i fryseren.
Når ungerne spiser dem, så evt prøv at komme blendet nødder i for at gøre dem sundere og mere mættende.
Der er selvfølgelig fedt i, men den "gode" slags og intet sukker.
Caroline. Mor til dreng der ikke spiser sukker, gluten og mælk!

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Hej Caroline

Det tror jeg vil prøve - smart bare at kalde dem choko kugler - tror det vil gå nemmer ned ved pigerne hvis de ikke ved hvad der er i det.

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Det lyder som en god ide

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...