tirsdag den 24. april 2012

Cupcake Tuesday


Red Velvet Cupcake er blevet lidt af en favorit hjemme hos os, men da jeg prøver at komme lidt (meget) ned i vægt, har jeg arbejdet på en lidt "sunder" version af den dejlige kage.
Blev godt tilfreds med resultatet, så jeg synes jeg ville dele opskriften med jer.

12 stk.

30 g blødt smør
75 g æblemos (usødet og gerne hjemmelavet - kog 2 æbler med lidt vand og en halv vaniljestang indtil æblerne er bløde og møre - purer æblerne og de er klar til brug)
120 g økologisk rørsukker
1 æg
10 g kakaopulver
20-25 ml rød frugt farver
1/2 tsk vanilje ekstrakt
1,2 dl kærnemælk
100 g hvedemel
50 g hvid hvede fuldkornsmel
1/2 tsk salt
1/2 tsk natron
1 1/2 tsk hvid vin eddike

Flødeost frosting
300 g flormelis sigtet
50 g blødt smør
125 g 12% Philadelphia flødeost - koldt

Smør, æblemos og sukker røres rigtig godt sammen. Æg tilsættes og det hele blandes godt. Kakaopulver, vanilje og frugtfarver blandes sammen til en pasta i en skål, som tilsættes til smørblandingen. Det hele røres godt sammen. Tilsæt skiftevis kærnemælk og mel indtil det hele er blandet i og dejen er glat. Dejen røres ved lav hastighed mens salt, natron og eddike tilsættes. Dejen fordeles i 12 cupcakes forme og bages i ca. 20-25 minutter ved 170 grader.

Flødeost frosting: Flormelis og smør røres sammen indtil det hele er blandet. Osten tilsættes på en gang og frosting røres godt sammen indtil det er let og luftig, men pas på ikke at røre for meget.

Enjoy


3 kommentarer:

Gitte K sagde ...

Dem glæder jeg mig til at smag, men det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor mange point??

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Det var ikke så relevant lørdag aften - da der alligevel kom alt for meget indebords.

MissyMoo sagde ...

Uhmmm hvor ser de gode ud, og elsker at du har lavet en lidt sundere version af dem.

Håber du vil kigge forbi min nye blog, jeg prøvet selv at lave alle mine opskrifter så "sunde" som muligt.

http://missnynne.blogspot.com/

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...