søndag den 19. februar 2012

Fastelavn er mit navn...






Vi har været til fastelavnsfest i dag på mit arbejde. En dag med fastelavnsboller, tøndeslagning, is, slikposer og Det Flyvende Kuffertcirkus.

Som jeg tidligere har nævnt, så var begge piger i genbrug. Karoline i prinsessekjolen fra sidste år, og Josefine i det bi kostume jeg lavede til Karoline for nogle år siden. Da jeg syede kjolen til Karoline sidste år, sprang jeg skørtet over, men det har jeg så fået lavet i år. Så nu strutter kjolen så fik, og i følge Karoline er det en rigtig prinsesse kjolen. I går fik jeg hurtigt syet en langærmet t-shirt til Josefine i sort, da den jeg i sin tid lavede til Karoline var for lille. Så lidt har jeg da fået syet til fastelavn.

Lørdag fik vi pyntet fastelavnsris. Jeg klippede nogle katte og masker ud i sort pap som pigerne så fik lov til at dekorer. De kom så på risene sammen med de sole jeg lavede i sidste uge. Resten af pyntet er noget af det jeg lavede sidste år.

4 kommentarer:

Marina sagde ...

Hvor er de bare skønne begge to. Det er også nogle fine, fine fastelavnsris I har lavet og genbrug er bare godt...

Leizys Barslerier sagde ...

Hvor ser de dejlige ud :o)

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Ja, det virkede dumt at lave en masse nyt, når jeg havde gemt alt det fra sidste år. Og pigerne synes bare det var så hyggeligt at få lov til at hænge pynten på grene.

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Tak - det synes jeg også selv. Det må man godt, ikke?

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...