tirsdag den 17. januar 2012

Billeder fra en fødselsdag




Josefine havde en dejlig fødselsdag i søndags. Dagen startede med pandekager og gaver ved morgenbordet, hvilket er vores fødselsdagstradition. Engang når pigerne begynder at sove længe om morgen, kan det være at vi begynder med vækning med sang og gaver på sengen.
Som man kan se på billederne, så blev hun rigtig glad for sine hjemmelavet gaver, så det er moren jo glad for.

Familien var inviteret til kl. 14 til boller, varme kakao og kage. Bollerne (mangler billeder) er lavet efter den opskrift jeg altid bruger, som giver nogle rigtig gode og luftige boller. Opskriften finder I her.

Josefine havde selv bestemt at det skulle være Upsy Daisy fra Drømmehaven der skulle pryde hendes kage. Kagen indeholder drømmekagebunde og kokoscreme.

Ud over den store kage havde jeg lavet 2 slags cupcakes. Dem med lyserød frosting er min karamel mud cake som er med i Spillopper og Stjerneskud. Frostingen er en hvid chokolade smør creme. Opskriften er her.

Den anden slags cupcakes var Red Velvet Cupcakes. Det var første gang jeg prøvede den opskrift, og det er bestemt ikke sidste gang. Opskriften før I her.



60g blødt smør
150g sukker
1 æg
1 spsk usødet kakao
20 ml rød frugtfarve- helst fra Dr. Oketer
½ tsk vanillie ekstrakt 
120 ml kærnemælk
150g mel
½ tsk natron
1 tsk hvidvin eddike 

Smør og sukker piskes godt. Tilsæt æg og pisk igen. Kakao, frugtfarve og vanillie blandes til en tyk pasta og blandes i massen. Tilsæt kærnemælk og mel skiftevis af et par gange og tilsidst røres natron og eddike i.

Formen fyldes 2/3 dl op og bager 20-25 min ved 170 grader.


Frostingen er en flødeost frosting
60 g smør
300 g flormelis
125 g flødeost (koldt).

Smør og flormelis røres sammen først indtil det er blandet godt. Derefter tilsættes flødeosten og det røres sammen i ca. 5 min, pas på ikke at røre det for meget. Så er det ikke andet end at sige velbekomme.

6 kommentarer:

Marianne sagde ...

Tillykke med hende. Sikke en flot Upsy Daisy kage og lækre cup cakes - mums:-)

MalleQ sagde ...

Tillykke med hende :D

Tina Liel sagde ...

Tillykke med hende♥ Sikke dejlige stemningsbilleder. Man savner helt at holde børnefødselsdage! Og flotte kager. Og hvor skønt at du først skal til eksamen igen til sommer puha. Ha en dejlig dag♥

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Tusind tak for jeres søde hilsner :-)

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Ja, jeg håber godt nok at bestå den eksamen jeg var til i mandags. Har fået karakter tilbage fra eksamen i december og der fik jeg 10, så det fag er jeg i hvert fald færdigt med.

Tina Liel sagde ...

Rigtig flot♥

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...