tirsdag den 29. januar 2013

Cupcakes Tuesday - Fastelavn


Som nogle nok har bemærket, så har de sidste par ugers Cupcake Tuesday ikke handlet om cupcakes, men andet bagværk. Det er ikke lige hver uge jeg får bagt cupcakes - det ville vægten simpelthen ikke kunne klare, da jeg selvføleglig også gerne vil bage andre ting. Så derfor kommer Cupcake Tuesday fremover til at handle om bagværk af en eller anden slags, dog primær den søde.

Og nu til dagens indlæg- Pigerne og jeg har bagt årets første omgang fastelavnsboller, og bestemt ikke den sidste. Sidste år lavede jeg dem med et andet fyld.

12 stk.

Dej:
2.5 dl vand
50 g gær
1 æg
50 g sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
100 g blødt smør i tern
ca. 625 g hvedemel

Creme:
1 æg
1.5 spsk. sukker
1.5 spsk vaniljesukker
1 spsk majsstivelse
2.5 dl sødmælk
1 dl fint hakket mandler eller hasselnødder.

Start med creme. Æg, sukker og vaniljesukker piskes godt sammen. Pisk derefter majsstivelse i. Sødmælken varmes op til kogepunktet og hældes over æggeblandingen. Piskes let inden det hældes tilbage i gryden. Creme bringes op til kogepunktet igen under piskning. Tag den af varmen når den begynder at blive tyk. Hæld den over i en skål og bland nødderne i. Afkøles inden brug.

Gæren røres ud i vandet. Æg, sukker, salt, kardemomme, halvdelen af melet og smørret hældes i skålen. Begynd af ælt dejen og tilsætte mere mel løbende, pas på med ikke at får dejen for tør, den skal være blød og let våd. Når du har den rette mængede mel, æltes dejen rigtig godt, gerne 10 minutter. Stilles til hævning i ca. 15 minutter.
Del dejen i 2. Rul dejen ud til en rektalen og skær i 6 delen. Læg en klat creme og evt. hakket chokolade på hver del. Samle dejen og tryk samlingerne godt sammen. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 minutter. Bages ved 200 grader i 10-12 minutter. Afkøles og pyntes med glasur.

_______
In a fournight it is Fastelavn in denmark - similar to Halloween - I made Fastelavnsboller with the girls. Fastelavnsboller is a sweet bun with a custard like filling.

6 kommentarer:

Pernille sagde ...

Ser lækkert ud. Man glemmer helt at det er den tid når man ikke bor i Danmark, men jeg skal helt klart ha bagt fastelevnsboller til Elliots fødselsdag :)

Unknown sagde ...

Jeg tænkt heller ikke så meget over det de år vi boede i England - tror kun jeg fik bagt fastelavnsboller en gang i løbet af de 6.5 år. God ide at lave dem tilElliots fødselsdag.

Anette sagde ...

Mums.
Måske jeg skulle teste opskriften :-)
Creme og hakket chokolade, bliver helt lækkersulten.
Rigtig god dag til dig fra mig

Unknown sagde ...

Er også træt af at de alle allerede er spist - jeg ville dog nok have bedre af din hæklet version

Gitte K sagde ...

Sidder og bliver helt lækkersulten, men må nok heller lade være med at bage nogle, for de bliver bare spist:-)

Tina Liel sagde ...

Hvor ser de lækre ud. Må vist hellere lave en portion i år. Vores fastelavn falder lidt senere end jeres. Knus

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...