torsdag den 29. marts 2012

P-tærter



Hvem elsker ikke P-tærter??? Jeg er i hvert fald meget glad for dem, og det har jeg også en kollega der er. Så da jeg her den anden dag sad og spise en P-tærte, kom jeg til at tænke på, dem må man da kunne lave selv. Så mig i gang med at google. Fandt flere opskrifter, men de var ikke lige som jeg havde forestillet mig - så jeg gik i gang selv.
En p-tærter er jo i bund og grund bare fransk nougat med peanuts og chokolade overtræk.

Ca. 20 stk.

30 g sukker
40 g æggehvide (1 bæger = 1 1/4 æggehvide)

60 g vand
180 g sukker
100 glukose
100 g honning

100 g usalted peanuts

300 g chokolade

Pisk sukker og æggehvider til marenges.

Vand, sukker, glukose og honning hældes i en gryde og koges ved moderate varme indtil det når 145 grader, så her skal bruges et sukkertermometer.
Hæld den kogende sukkerlage i marengens mens det piskes sammen. Massen piskes i ca. 10 min indtil den bliver sej og letter afkølet.

Hæld massen ud på et stykke bagepapir enten drysset med flormelis eller smurt med lidt smagsnatural olie. Brug en kagerulle til at få det fladt. Drys peanuts over og tryk dem lidt ned.
Skær massen i passende stykker når det er afkølet og vend dem i smeltet chokolade.

11 kommentarer:

Maria//fristeriet.blogspot.com sagde ...

Mums!!!! Det må prøves en dag ved lejlighed - tak for tips og opskrift :)

camillaeli sagde ...

Fantastisk. Jeg har ikke kunne finde p-tærter nogen steder her i det norske, så det er helt klart en opskrift der skal afprøves.
TAK!!

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Man skal have tålmodighed når man laver den franske nougat, men det er bestemt det værd.

KagerbagerRikke sagde ...

Mine tænder løøøøber i vand... Ser for lækkert ud

Merete sagde ...

Uhm, det vil jeg prøve i morgen. Men skal det virkelig koge i 45 minutter?
Dejlig blog du har.
Venlig hilsen Merete

SFOideer sagde ...

Ummmmm. De skal helt sikkert prøves. Glæder mig til at komme i gang. Håber jeg kan nå det her i påsken :o)

Anonym sagde ...

i følge politiken.dk (http://politiken.dk/mad/opskrifter/ECE1145928/fransk-nougat/) skal sukkerlagen koge til den når 145 grader.

Anonym sagde ...

Det der glukose.. Er det, det der druesukker eller glukosesirup? :)

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Ja, det er glukosesirup jeg bruger - man kan købe det i de fleste store supermarkeder - det står sammen med sukkeret.

Anne Cathrine sagde ...

Mon ikke nissen har været på spil... Der står nemlig følgende:
Vand, sukker, glukose og honning hældes i en gryde og koges ved moderate varme indtil det når 45 minutter.

Er det indtil det når 145 grader?

Må straks i gang med at lave dem!!!

Camilla (Fru Millas Cupcakes) sagde ...

Der skal selvfølgelig stå op til 145 grader :-)

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...