onsdag den 27. april 2011

Påskekage

Til påskefrokosten i søndags havde jeg også lavet denne Påskekage.
Kagen er overtrukket med fondant i "skyblue" og blomster mm er også lavet i fondant.
Selve kagen er en drømmekagebund bagt som en og delt i 3 da den var afkølet.

Opskriften er her:


1 kage
  • 4 æg
  • 300 g sukker (ca. 3½ dl)
  • 250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 dl mælk
  • 50 g smør
  • Fyld
  • 100 g smør
  • 150 g kokosmel (ca. 4¼ dl)
  • 225 g brun farin (ca. 3¾ dl)
  • ½ dl mælk
  • Bagetid: Ca. 40 min. ved 200° (jeg vil anbefale ikke at bruge varmluft)

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Vend det forsigtigt i dejen drysset gennem en sigte. Varm mælk og smør (lillefingervarmt) og vend det forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en rund form ca. 22 cm i dia.

Jeg havde lavet 2 slags fyld til kage. Kokoscreme og Jordbær mousse. Begge opskrifter havde jeg fundet her hos Himmelske Kager. Kokoscremen smager bare himmelsk, så den kan jeg bestemt anbefale.

4 kommentarer:

Fru Lyserød sagde ...

Hej Camilla. Sikke nogle fantastiske Påskekager du har lavet :-))))
Knus Anette

byfogt sagde ...

Hejsa Camilla...Kunne læse du lige har været i London på Susi`s blog
Du har evt ikke adr hvor forretningen ligger.Min datter rejser igen derover på næste torsdag så hun skal da bestemt forbi og have lidt med hjem:-)))Kram Else

byfogt sagde ...

Super takker mange gange Camilla det var hurtig svar:-)))Glemte da lige at skrive før en super lækker blog med dejlige opskrifter og dejlige billeder.Kram Else

Pernille sagde ...

Den er SÅ fin den kage. Tak for opskriften, den må prøves en dag.

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...