torsdag den 30. juni 2011

Torsdags to-do

Jeg har besluttede at tilslutte mig Westmose's udfordring som I kan læse mere om her. Har du lyst til at være med kan du tilmelde dig her.

Her kommer min torsdags to-do så.  (Ta-da må vente til næste uge)

Der er ved at være noget tid siden jeg fik klippet stof til en kjole og et par busker - så den er den ene af mine to-do's, det skal syes inden næste torsdag.
Jeg er gået i gang med at tegne mønster af på 2 kjoler til pigerne, men jeg er ikke blevet færdigt. Så det bliver To-do nr. 2. Lave møsnterne færdige og få klippet stoffet til de 2 kjoler. Så når jeg nok heller ikke mere i løbet af dem uge.

Fed Give away hos Jo's blog

Hos Jo's kan man er den er rigtig fed Give Away som trækkes i morgen.  Se mere her.

"I samarbejde med Sofie Pihl og Christina Bode kan I nu forevige jer selv eller en I holder af.
 Lover jer disse piger er topprofessionelle og har en naturlig afslappet tilgang til det at tage billeder...og de er super dygtige til det : )"

"Sofie og Christina udlover to gavekort á 650 kr til en fotosession hos dem!!"

smut forbi JO's blog og deltage - jeg synes det er en rigtig fed præmier, og krydser da finger.

2 i 1

Jeg har i dag bagt 2 forskellige slags brød af den samme dej.
Pølsehorn
Fem-korns boller
Mums - de smager godt med hjemmelavet
rabarber og jordbær syltetøj

Opskriften jeg har brugt til begge former for brød kommer her:

2,5 dl lunken vand
50 g gær
50 g sukker
100 g smør
1 æg
2,5 g salt
250 g hvidhvede fuldkornsmel
375 g hvedemel

Gær udrøres i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele æltes sammen / røres sammen i røremaskine i 10-15 minuter.  Bruger man røremaskinen kan dejen godt blive lidt klistere, men tilsæt ikke mere mel, lidt mel når dejen skal formes til boller eller lign. er nok.
Dejen skal hæve ca. 20 min. Formes til brød. Efterhæve indtil dobbelt str. bages ved 220 grader i ca. 10 minutter.

Pølsebrød 12 stk. 
1 portion af ovenstående dej
6 pølser delt i 2

Efter dejen har hævet første gang, deles dejen i 2. Hver kugle rulles til en cirkle der deles i 6. Rul dejen og pølserne og lad dem efterhæves ca. 20 min. Pensles med æg og bages ved 220 grader i 10 minutter.

5-korns boller
1 portion af ovenstående dej
3 spsk 5-korns blanding.

Efter første hævning rulles dejen ud i en firkant. Kornblanding drysses over og trykkes led ned i dejen. Rul dejen sammen til en pølse, som skæres i 12 stykker. Tryk dem lidt flade og stil dem til hævning jr. ovenstående. Pensel med æg og bages ved 220 grader i 10 minutter.

onsdag den 29. juni 2011

Pukka




Gemalen var på messe i London i foråret, og med sig hjem havde han en dejlig Lemon te. Så glæden var stor da jeg fandt ud af at man kan købe det i Matas. Har også købt en mint te, så den glæder jeg mug til at prøve.

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 28. juni 2011

Den barske natur










Det er et eller andet med den rå natur der er lige inden man kommer til Skagen, hvor de små træer og buske kæmper for at overleve i den hårde vind.

Bolcheriet




Jeg er i Skagen i dag i forbindelse med arbejde. I min søgen efter noget frokost kom jeg forbi Bolcheriet. Her laver de, de lækkerste bolcher og eftersigende de lækkerste flødeboller. Flere gange om dagen kan man i butikken se hvordan man laver bolcher i hånden, hvilket betyder der er altid fyldt med mennesker i weekenden og høj sæsonen. Det var heldigvis ikke så slemt i dag. Jeg fik købt en pose med de søde bolcher og pose med de stærke. Det blev også til et par hindbær stænger til pigerne og en pose fødselsdagbolcher der skal bruges i aften. Og så kan det være jeg skal tilbage efter et par flødeboller, da jeg har fået at vide at de skulle være rigtig gode.


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 27. juni 2011

Jeg skal til Blog Picnic

Jeg har tilmeldt mig Blog Picnic i Aarhus på søndag. Jeg er meget spændt, synes stadigvæk jeg er forholdsvis ny i dette blogland ( har blogget i ca. 4½ mrd), men synes tiden er kommet til at møde nogle at de skønne piger "in real life", selvom jeg føler jeg kender dem rimlig godt ved at følge deres blogge, tror jeg bestemt der er meget mere at lære. Og selvom jeg føler jeg kender mange af disse piger, er det også lidt skræmende, for jeg kender jo ikke nogle af dem rigtigt - det bliver lidt lige som første skoledag, men jeg glæder mig. (Håber I forstår hvad det er jeg prøver at skrive :-))
Det lød så spændende med det blogtræf der blev afholdt i forrige weekend i København, at jeg tog springet og tilmeldte mig Blog Picnic'en i Aarhus (godt nok lidt for sent)

søndag den 26. juni 2011

Så kan der spildes

Jeg har hæklet en hagesmæk. Nåede ikke at blive færdig med den inden vi skulle på barselvisit sidste lørdag. Den blev først færdig den aften, så jeg skal lige forbi med den på et tidspunkt. (Der er nogle små fejl på den, men det bemærker man ikke når musikkern spiller.)
Opskriften har jeg fået af min svigermor, mener hun har fortalt at de er fra hendes tid på seminariet. Så det vil sige slut 60'erne, starten af 70'erne.

Opskriften får I her:

Hækleforklaringer: indt = indtagning: Stik nålen i masken, træk garnet gennem masken, stik nålen gennem næste maske og træk garnet gennem masken = 3 løkker på nålen, træk garnet gennem alle 3 løkker. udt = udtagning: Hækl 2 masker i samme maske. db-udt = dobbelt udtagning: hækl 3 masker i samme maske.

Der hækles fm i rk frem og tilbage, men der hækles kun gennem den bageste maskelænke i den underliggende fm og alle rk vendes med 1 lm.
Blåt garn: Slå 42 lm op med nål nr. 2,5.
1.rk (retsiden) 1 fm i den 2. lm fra nålen og 1 fm i hver af de øvrige lm = 41 fm
2. rk: indt, 18 fm, db-udt, 18 fm, indt,
3. rk 1 fm i hver fm.
Gentag 2. og 3. rk til der er hæklet 22 rk i alt. Bryd garnet. Slå 19 lm op, forsæt med fm ned langs midterstykkets sidekant, idet der hækles 1 fm for hver rk = 22 fm, hækl 41 fm forneden på midterpartiet, 22 fm langs den anden side og slut med 22 lm, vend og hækl 1 fm i den 2. lm fra nålen og 1 fm i de øvrige lm = 19 fm, 1 fm i hver af de næste 21 fm, db-udt, 20 fm, db-udt, 20 fm, db-udt, 21 fm, 19 fm (en i hver lm)
Vend med 1 lm, og hækl 1 rk, hvor der hækles 1 fm i hver fm. Bryd garnet.

Grønt garn: Nu hækles der gennem begge maskelænker på den underliggende m.
1. rk 4 lm = 1 stgm + 1 lm * spring 1 fm over, 1 stgm i næste fm, 1 lm * Gentag fra * til der 20 huller, 1 lm, 1 stgm i næste fm, 1 lm, 1 stgm i den følgende fm, (1 lm, spring 1 fm over, 1 stgm i næste fm). Gentag parentesen til der hæklet 11 huller, idet den sidste stgm er hæklet i spidsen, 1 lm 1 stgm i samme fm som forrige stgm, 11 huller, 2 huller tilsvarende hullerne i den anden side, 20 huller. Vend med 1 lm
2. rk 1 fm i 1 stgm, 1 lm, spring 1 hul over *3 stgm i næste hul, 1 lm, 1 fm i det følgende hul, 1 lm* Gentag fra * og slut rk med 3 stgm, 1 lm, 1 fm iden 3. af de 4 lm på 1. rk. Vend med 4 lm.
3. rk *1 stgm i den 1. af de 3 stgm, 1 lm  1 stgm i den sidste af de 3. stgm, 1 lm * Gentag fra * og slut med 1 stgm i kanten. Vend med 1 lm.
4. rk. Som 2. rk.
Bryd det grønne garn. Hækl med blåt garn 1 rk fm i halsudskæringen. Slut med 1 lm-trense. Sy en knap i.

lørdag den 25. juni 2011

Cupcakes

Vi har været til studentergilde hos min mands kusine i dag. Og i stedet for at tage en rose med til studenten havde jeg disse med.

Vanilie cupcakes med vanilie frosting. Og da jeg endnu ikke har lært (eller vil lærer) hvordan man halvere en opskrifte, blev det også til lidt cupcakes til os selv.
Jeg har prøvet en anden opskrift denne her gang. Opskriften er fra bogen "Cupcakes from the Primrose Bakery", i modsætning til sidste gang hvor jeg brugte denne her opskrift.
Denne her gang fik kagerne en let buge, i modsætning ved den anden opskrift, hvor kagerne blev flade. Overfladen er også mere sprød, hvor de andre kager var mere svampet. Hvad der er bedst, er nok en smagssag.Frosting var dog lidt tynder i det, så den løb lidt ud da jeg sprøjtede den på. Men det er heller ikke meningen at man skal sprøjte den på, men smøre den på.

Opskriften får I her:

12 stk.

110 g usalted smør - stue temperatur.
225 g sukker, gerne rørsukker
2 store æg
275 g mel - sigtede (eller 150 g "self-raising flour" + 125 g alm. mel)
2 tsk. bagepulver (skal ikke bruges, hvis man bruger "self-raising flour")
120 ml let mælk
1 tsk vanilie ekstrakt

Ovnen forvarmes til 160 grader og en muffinform beklædes med papirforme.

Smør og sukker røres sammen indtil det er lyst og glat. Æg tilsættes et af gang og røres godt ud i smør/sukker blandingen. Mel og mælk tilsættes skiftevis lidt af gangen. Det røres godt ud i blandingen inden det tilsættes mere. Fordel dejen i de 12 muffinsforme. Bages i ca. 25 minutter.
Kagerne skal hvile i formene i 10 minutter inden de afkøles helt på en rist.

Frosting

110 g usalted smør - stuetemperatur
60 ml letmælk
1 tsk. vanilie ekstrakt
500 g flormelis - sigtede

Smør, letmælk, vanilie og halvdelen af flormelis røres godt sammen med håndmixer eller i rørermaskine indtil det er glat og ingen smørklumper. Tilsæt den resterende flormelis lidt af gangen og rør frosting indtil den er glat og cremet. Klar til at komme på kagerne.

fredag den 24. juni 2011

Brød på grillen

Har bagt brød på grillen her til aften. Dog ikke det bedste vejr at bruge grillen i, der kom godt nok en strid vind ind fra vest.




Opskriften på brødet tager udgangspunkt i en gamle basis brød opskrift fra Jamie Oliver.

2 stk. Flutes

3 dl vand
25 g gær
225-250 g fuldkorns durummel
225-250 g pizzamel eller alm. hvedemel
2 tsk. Sukker
2 tsk. salt
1 spsk oliven olie

Gær udrøres i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes elle røres godt sammen. Dejen stilles til hævning i 30 min. Formes til 2 flutes. Efterhæves i ca. 25-30 min. Bages på grillen eller ovnen ved 225 grade i ca. 10-15 minuter.

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 23. juni 2011

Sommer på flaske

Der er blevet lavet hyldeblomstsaft. Det blev til 3,5 liter af den gylden drik som nu bare står og venter på at blive drukket.


Opskriften har jeg fundet her.  Jeg tror dog, at jeg næste gang vil bruge lidt mindre lime, da jeg synes saften har en lidt for skarp smag.

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 21. juni 2011

Studenterkage - nu med link til opskriften

Her er så de 3 kager jeg har lavet til min Svigerinde Anne's Studentergilde. (Tillykke med huen Anne)


Indeholdet i alle 3 kager er Nigella Lawson's Chocolate Fudge cake. Opskriften finder i her.

Som lovet

billedespam fra mine sidste 2 dage i køknet:

Og, ja der blev nogle kagerester, så der blev lavet romkugler.

De færdige kager får I at se senere, Studenten skal lige have lov til at se dem første.

mandag den 20. juni 2011

En forsmag




I får noget mere billedespam de næste par dag, der er lavet kager til studentergilde

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 19. juni 2011

Gaver, gaver, gaver

Vi var på baselvisit i går. Den grønne gave var til den nye lille verdensborger Nikolaj der kom til verden for 2 uger siden. (Karoline synes det var underligt, da jeg sagde at han ikke selv kunne pakke den op)
Nikolaj (det vil sige hans forældre) fik det barnevognstæppe jeg gik i gang med for 2 uger siden og som jeg blev færdig med sidste søndag.  Jeg vil prøve og se om jeg kan skrive opskriften ned og lægge den ud på bloggen.
Jeg havde også syet en hagesmæk til ham med navn på. Jeg var også gået i gang med at hækle en hagesmæk, men den nåede jeg ikke at blive færdig med, så den må de få senere.
Nikolaj har 2 storsøster, så der var også en lille ting til dem. En frugt/mulepose med deres navn på.
Den sidste gave har Karoline med til fødselsdag lige nu. I gaven var den en prinsessebog, en lille malebog og en frugtpose med navn.

Nu vil jeg vende tilbage til mit køkken, hvor jeg er i gang med at bage kager i stor stil til min svingerindes studentergilde på tirsdag.

Give away hos Tina Dalbøge

Deltage her. i en Give Away på Tina Dalbøge's blog og vind hendes bog Førstehjælp til Fantasien. Både Tina's bøger og hendes blog er fyldt med spændende ide'er til ting man kan lave af genbrug. Blog'en er bestemt et besøg værd. 

torsdag den 16. juni 2011

Forvandling

Denne kedelige banan samt 4 andre der ligner er blevet til disse:
Lækker banan cupcakes med kakao glasur (pyntet af Karoline) som Karoline skal have med i børnehave i morgen - bare fordi det er fredag og disse:
Banan cupcakes (samme opskrift) med chokolade frosting som gemalen og jeg skal have med på arbejde i morgen. Opskriften finder I her

Rigtig god torsdag aften til jer alle. 

onsdag den 15. juni 2011

Det flyder med stoffer

Der er blevet klippet stoffer ...
Der er blevet klippet til 4 frugtposer, en hagesmæk og et forklæde. Nu mangler jeg bare at der er ro nok for pigerne til jeg kan fyre op under symaskinen. I mellem tiden vil jeg gå i gang med at hækle.

mandag den 13. juni 2011

Noget for hånden

Fik syet 2 mere nederdele til piger i går formiddags inden vi skulle på besøg hos nogle venner. Samme model som her, denne her er syet i 6 stykker i stedet for en bane. (grunden til de er krøllet er at de blev taget i brug med det samme).
Planen var også at jeg skulle sy i dag, og har også fået klippet til et par bukser og en kjole. Men jeg kom aldrig til symaskinen, i stedet for gik vi i kælderen og fik ryddet op og smidt ud.  Nu er det en ren fryd at komme ned og se et legerum/kontor, vaskerum og tørrerrum som er ryddeligt. Vitualrummet er noglelunde ok, så det er bare mit arbejdsrum der mangler.  Det er utrolig dejligt med en kælder og kunne bestemt ikke undvære den, vi skal jo have et eller andet til alt vores L.O.R.T, men den er nu også roden til alt ondt. Det er så nemt bare at sætte ting der ned, som man ikke lige ved hvad man skal gøre med, så man sætter det bare i et hjørne eller lignende, men før man får set sig om er bunken blevet meget stor og begyndt at brede sig.

fredag den 10. juni 2011

Fotomodel

Tror bestemt Karoline har potentiale som fotomodel, hun forstår at stille sig op når der skal tages billeder, det er dog en anden sag med Josefine. Hver gang jeg bed hende om at stå stille, hoppede hun. Så det var lidt svært at få et godt billede. Og grunden til billederne, ja der er blevet syet nederdelen af det pink ugle stof jeg købt for noget tid siden. Det er den sammen model der er brugt til begge nederdele - Sofie fra stof2000. En rigtig nem model at sy. Rigtig god fredag til jer alle.

torsdag den 9. juni 2011

Jordbær Josefine

Ingen Jordbær Marie her, men i morgen skal Josefine være et jordbær. Hun skal til "Fest i Vest" med Vuggestuen. En fest for alle vuggestuer og børnehaver i distriktet. Der skal spises og de skal underholdes. Det er en tema fest, så alle børnene skal være klædt ud som frugt eller grønt. Så Josefine skal være et jordbær. Kjolen er et mønster fra Stof2000 der hedder Rosamarie. Den grønne krave er kun riet fast, så den kan tages af bagefter og så har hun bare en rød kjole. Tror den skal have nogle lommer eller lignende for den er lidt kedelig uden kraven.


Josefine er en rigtig festabe i disse dage. Hun har har til aften været til sommerfest i vuggestuen uden forældre, kun for de store børn og pædagoerne. Karoline kunne dog ikke helt forstå hvorfor hun ikke kunne komme med.

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 8. juni 2011

Fast tradition

Vi piger i min mands familie har en fast tradtion, vi deltager hver år i Feminas kvindeløb her i Aalborg. Det var så her onsdag aften. I år deltog jeg, min svigermor, mine 3 svingerinder, min mands faster, hans moster og en kusine. Hver år starter vi med at mødes hos mine svigerforældre til lidt frugt og chokolade inden løbet. Så tager vi op i Skovdalen så vi er der ca 15 minutter inden start, opvarmningen springer vi over, det var cykelturen der ned. Jeg synes ruten i Aalborg er rigtig hård, flot fordi vi løber i gennem skoven og zoologisk have, men hård fordi der er mange bakker. Efter løbet tager vi så igen hjem til mine svigerforældre, hvor min svigerfar står klar med mad og drikke til os. Altid en hyggelig aften, selvom der regnede til sidst.
Løbet gik også fint, ikke den tid jeg har oprindeligt planlagt, men har ikke været ude i lang tid, så jeg er tilfreds.

tirsdag den 7. juni 2011

Billedespam

I får lige lidt billedespam fra vores dag i går. 
 Til fødselsdag i børnehavne - bemærk at lillesøster havde fået lov til at komme med, efter ønske fra storsøster.
Derefter tøse hyggedag i Aalborg Zoo. 

Og det var så det sidste indlæg om fødselsdag , i hvert fald indtil slutningen af juli :-)

mandag den 6. juni 2011

Award

Jeg har fået en Award fra Bianca med bloggen Bianca's kageverden . Tusind tak, det er jeg rigtig glad for. 


Awarden skal gives videre til 5 bloggere, som har færre end 100 følgere, sådan at vi kan lade os inspirere af hinanden.

Reglerne er således:

1. Man skal linke til den man har fået awarden af.

2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere.

3. Man skal svare på 5 spørgsmål.


Jeg vil gerne sende awarden videre til:


Pernille - Musselade


Sidsel -Frøken Fut


Ina - Inadesign


Tina - Lulufant


Fru Lyserød - Lyserød


Og her er så spørgsmålene


1. Hvorfor begyndte du er at blogge?
Jeg blev inspireret da jeg stødte på Cupcakefabrikken og The Vintage Hausfrau på Sif Orellana's blog og fandt ud af, at blogge, det er jo noget alle kan.


2. Hvilken blogs følger du?
En blandning af kreablogge, mad/kage bloggen og så dem der bare handler om hverdagen


3. Favoritfarver?
Pastelfarver


4. Favoritfilm?
Britiske romantiske komedier. 

5 Hvilket land vil du besøge og hvorfor ?

Jeg vil meget gerne til New York med min mand - det er ved at være 14 år siden jeg var der sidste - det er lige en by for mig. 

søndag den 5. juni 2011

Jeg kunne godt

Jeg kunne godt finde ud af mønster på barnevognstæppet selvom jeg ikke havde en opskrift. Min svigermor havde bare vist mig hvad jeg skulle gøre - og nu er jeg godt i gang.
Jeg har nydt dagen ude i solen og siddet og hæklet mens pigerne har leget i haven. Jeg har knap hæklet 1/3, så der er stadigvæk et stykke vej endnu, og ikke så lang tid til at blive færdig. Den lille dreng meldt sin ankomst her i nat, så der går nok ikke så lang tid til vi skal på barselbesøg.

Veloverstået pigefødselsdag

 Det var en blandet Hello Kitty og Prinsesse fest - fødselsdagsbarnet havde ikke helt kunne bestemme sig , så der var pyntet med Hello Kitty dug og prinsesse servietter og banner.  Bordet var dækket med Rice tallerkner og krus i alle regnbuens farver. Der var "mini" boller, dvs. det skulle have været miniboller, men de blev lidt større end jeg havde regnet med. Oprindeligt havde jeg bare planlagt at lave almindelige boller, men fik ide'en til miniboller hos hende her. Opskriften på bollerne finder i her. Der var både vanilie og chokoladecupcakes, se mere her. Jeg havde brugt nogle af dem som bordkort, hvor jeg havde sat en sommefugl af fondant fast i kagen. På sommerfuglene havde jeg præget gæsterne navne. De små sukkerblomster på cupcakens har jeg ikke selv lavet, men var den jeg fik i pakkelegen af Pernille.
Og så er der kagen - pigen havde ønsket sig en Hello Kitty, så det fik pigen. Inden i kage var der drømmekage bund og kokoscreme. Se opskriften her.
Vejret var virkelig med os, så det meste af tiden blev brugt ude i haven, hvor der virkelig blev leget. Jeg har arrangeret en skattejagt hvor de skulle løse forskellige opgaver, de skulle bl.a.  gætter hvad der manglede under klædet, lege hund der er en der har taget dit kødben, kartofelløb og flødebollespisningen. Præmien var en slikpose med en lille flaske sæbebobler til dem alle.  Jeg har også arrangeret at de kunne tegne, jeg havde købt små pakker farveblyanter hos Søstrene Grene, 1.68 kr. stykket, så det var jo billigt og så havde jeg printet en masse tegninger med Hello Kitty. Så mens vi gjorde klar til isbaren, sad/lå de alle i stuen og tegnet.
Fødselsdagen sluttede med isbar. Jeg havde, som nævnt i tidligere indlæg, lavet vanilieis, jordbæris og chokoladeis. Derudover havde jeg chokolade, karamel og hindbærsauce. Der var krymmel, både flerefarvet og chokolade og så var der små chokoladeknapper. Så kunne de selv lave deres is lige som de ville have den - det var et stort hit.
Gemalen er ikke hjemme her i weekend, så jeg havde fået hjælp af min svigerinden, og hun var virkelige en stor hjælp. Det gik simpelhen bare så godt.

lørdag den 4. juni 2011

Barselgave

For 5 år siden fik jeg det hvide barnevognstæppe af min svigermor som hun havde hæklet, og her til Karolines fødselsdag havde hun hæklet de 2 pink til pigernes dukkevogne. Det hvide er blevet brugt rigtig meget de sidste 5 år, og de pink er blevet brugt meget de sidste par dage. Nu vil jeg prøve om jeg kan gøre hende kunsten efter. Hun har prøvet at forklare mig hvordan man skal hækle det, da hun ikke har en opskrift. Så nu må vi se om jeg kan finde ud at det, planen er at jeg vil lave det til en barselgave.

Nu vil jeg slappe af efter en veloverstået pigefødselsdag - I få en billedespam i morgen.

fredag den 3. juni 2011

Så er det sommer

Og vi nyder det i fulde drag.




















Er på tur til en legeplads tæt på hvor vi bor. Der gynges til månen og dukkerne har fået lov til at komme med.

selvom vi har en have med gynger, rutchebane og legehus, så er det bare mere spændende at komme på legepladsen.

- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...