Viser opslag med etiketten Cupckaes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cupckaes. Vis alle opslag

torsdag den 16. juni 2011

Forvandling

Denne kedelige banan samt 4 andre der ligner er blevet til disse:
Lækker banan cupcakes med kakao glasur (pyntet af Karoline) som Karoline skal have med i børnehave i morgen - bare fordi det er fredag og disse:
Banan cupcakes (samme opskrift) med chokolade frosting som gemalen og jeg skal have med på arbejde i morgen. Opskriften finder I her

Rigtig god torsdag aften til jer alle. 

søndag den 5. juni 2011

Veloverstået pigefødselsdag

 Det var en blandet Hello Kitty og Prinsesse fest - fødselsdagsbarnet havde ikke helt kunne bestemme sig , så der var pyntet med Hello Kitty dug og prinsesse servietter og banner.  Bordet var dækket med Rice tallerkner og krus i alle regnbuens farver. Der var "mini" boller, dvs. det skulle have været miniboller, men de blev lidt større end jeg havde regnet med. Oprindeligt havde jeg bare planlagt at lave almindelige boller, men fik ide'en til miniboller hos hende her. Opskriften på bollerne finder i her. Der var både vanilie og chokoladecupcakes, se mere her. Jeg havde brugt nogle af dem som bordkort, hvor jeg havde sat en sommefugl af fondant fast i kagen. På sommerfuglene havde jeg præget gæsterne navne. De små sukkerblomster på cupcakens har jeg ikke selv lavet, men var den jeg fik i pakkelegen af Pernille.
Og så er der kagen - pigen havde ønsket sig en Hello Kitty, så det fik pigen. Inden i kage var der drømmekage bund og kokoscreme. Se opskriften her.
Vejret var virkelig med os, så det meste af tiden blev brugt ude i haven, hvor der virkelig blev leget. Jeg har arrangeret en skattejagt hvor de skulle løse forskellige opgaver, de skulle bl.a.  gætter hvad der manglede under klædet, lege hund der er en der har taget dit kødben, kartofelløb og flødebollespisningen. Præmien var en slikpose med en lille flaske sæbebobler til dem alle.  Jeg har også arrangeret at de kunne tegne, jeg havde købt små pakker farveblyanter hos Søstrene Grene, 1.68 kr. stykket, så det var jo billigt og så havde jeg printet en masse tegninger med Hello Kitty. Så mens vi gjorde klar til isbaren, sad/lå de alle i stuen og tegnet.
Fødselsdagen sluttede med isbar. Jeg havde, som nævnt i tidligere indlæg, lavet vanilieis, jordbæris og chokoladeis. Derudover havde jeg chokolade, karamel og hindbærsauce. Der var krymmel, både flerefarvet og chokolade og så var der små chokoladeknapper. Så kunne de selv lave deres is lige som de ville have den - det var et stort hit.
Gemalen er ikke hjemme her i weekend, så jeg havde fået hjælp af min svigerinden, og hun var virkelige en stor hjælp. Det gik simpelhen bare så godt.

søndag den 29. maj 2011

Vanilie og Chokolade Cupcakes

Dette er The Hummingbird Bakery's opskrift på Vanilie og Chokolade cupcakes.

12 stk.

120 g mel
140 g sukker
1,5 tsk bagepulver
knivspids salt
40 g smør - stuetemperatur
120 ml mælk
1 æg
1/2 tsk vanilie ekstrakt

(Ved chokolade cupcakes erstattes 20 g mel med 20 g kakaopulver)

Mel, sukker, bagepulver, salt og smør røres sammen med røremaskine (den flade krog) indtil det er smuldret sammen. Halvdelen af mælken tilsættes. Den resterende mælk piskes sammen med ægget og vanilie og hældes i dejen. Dejen røres indtil den er glat.
Dejen fordeles i 12 muffinsforme. (Dejen er meget flydende, så det nemmeste er at hælde dejen i en kande og derefter hælde dejen i formene)
Bages i ca. 20-25 min. ved 170 grader.

Kagerne pyntes med vanilie frosting.

250 g flormelis
80 g smør - stuetemperatur
25 ml mælk
et par dråber vanilie ekstrakt


Flormelis og smør røres sammen i røremasine med den flade "krog" indtil det er godt blandet sammen. Skift hastigheden til lav og tilsæt mælk og vanilie et par skefulde af gangen indtil det hele er godt blandet. Sæt hastigheden på høj og bliv ved med at røre indtil frostingen er lys og luftig.

tirsdag den 24. maj 2011

HUSK MIN GIVE AWAY

Lige en lille påmindelse om min Give Away hvor man kan vinde denne her bog
Den er fyldt med rigtig lækker opskrifter.
Jeg har bl.a. bagt disse
Se opskrift her. Og disse
Se opskrift her.
Begge opskrifter kan virkelig anbefales. Så hvis du vil have hænderne i flere lækker opskrifter fra The Hummingbird Bakery, så deltag i min Give Away lige her.

fredag den 20. maj 2011

Banana & chocolate cupcakes

Vi har haft besøg af min far til frokost i dag, og den forbindelse har jeg bagt disse:

Opskriften er fra The Hummingbird Bakery Cookbook, med findes også i The Hummningbird Bakery Cupcakes & Muffins som man kan vinde i min Give Away.

Opskriften kommer her:

12 stk.

120 g mel
140 g sukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 tsk. ingefær
1 knivspids salt
80 g smør
120 ml sød mælk
2 æg
120 g banan - mosed

1 potion chokolade frosting
40 g mørk chokolade revet

Mel, sukker, bagepulver, kanel, ingefær, salt og smør røres sammen i røremaskine med k-dejkrogen på lav hastighed indtil man får en sandet kondistens. Tilsæt mælken langsomt og bliv ved med at røre rundt indtil det hele er godt blandet. Tilsæt æggene og bland godt. Bananerne røres i med håneden.
Dejen hældes i 12 muffinforme, fyldes 2/3 del. Bages i ca. 20 min ved 170 grader. Kagerne afkøles lidt i formene inden de vendes ud på en rist og afkøles helt.
Pyntes med chokolade frosting og revet chokolade.

Chokolade frosting:

300 g flormelis
100 g smør - stuetemperatur
40 g kakao pulver
40 ml sød mælk.

Flormelis, smør og kakaopulver røres sammen i en røremaskine med k-dejkrogen på mellem hastighed indtil det har samlet sig. Mælken tilsættes lidt af gangen. Når alt mælken er røret i øges hastigheden til høj indtil frosting er lys og luftig ca. 5 min.

En cupcakes jeg helt klart vil anbefale, den var lækker svampet med masser af smag, og så passer frosting perfekt til banan.

onsdag den 27. april 2011

Påskecupcakes

I søndags var vi til Påskefrokost i Blokhus sammen med min mands familie. I den anledning havde jeg fået lov til at tage forskelligt bagværk med. Noget af det jeg havde med var disse citron cupcakes med citron smør creme.
Pynten ovenpå havde jeg lavet af fondant i "sky blue" og "Daffodil yellow" . Påskeliljerne lærte jeg at lave på det kagekursus jeg var på ved Specialkøbmanden. Inspirationen til de blå cirkler fik jeg her - www.cakejournal.com

Opskriften på cupcakes'en kommer her:
125 g blødt smør
125 g sukker
125 g mel
2 store æg
1 tsk. vaniljeessen
1,5 tsk. bagepuvler
2-3 spsk mælk
revet skal af 1 citron
Det hele køres sammen i en foodprocesser. Dejen fordeles i 10-12 forme og bages i 15-20 minuter ved 180 grader.

Citron buttercream
250 g blødt smør
300 g flormelis
vaniljeessen
saft fra 1 citron
Smør og flormelis røres sammen til det er hvidt og luftigt. Citron og vanilje tilsættes. Det kan enten smøres eller sprøjtes på kagerne.

Fuglereder

Mandag da vi var til Påskefrokost hos min far havde jeg taget cupcakes med. Jeg havde bagt min Caramel Mud cupcakes, som jeg bager tit. Ovenpå er der en chokolade smør creme.
I anledningen af påsken havde jeg pyntet dem med chokolade påskeæg og likøræg.
Som sagt er det en opskrift jeg bruger tit, da jeg synes den er en rigtig lækker cupcake.

Så her får I opskriften:


125 g smør
100 g hvid chokolade
150 g brun farin
100 g lys sirup
150 ml mælk
200 g mel
1 tsk. bagepulver
1 æg

Frosting:
200 g smør
250 g flormelis
100 g hvid eller mørk chokolade
1 tsk. Vanilje ekstrakt

Tænd ovnen på 180 (170)grader. Smelt smør, chokolade, farin, sirup og mælk over svag varme til det er en ensartede masse. Chokolade bladning stilles til afkøling i 15 min. Sigt mel og bagepulver i chokolade bladningen og pisk ægget i. Fordel dejen i 12 muffinsforme og bages i ca. 20-25 minutter. Tag kagerne ud af formen og lad den afkøle.
Frosting: Smør og flormelis røres godt sammen med en håndmixer eller i en røremaskine. Vanilje ekstrakt tilsættes. Chokolade smeltes og røres sammen med smør of flormelis.  Frostingen smøres eller sprøjtes på de afkølet kager.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...