Det var en ferie hvor den stod på kreahygge, ren familie hygge og koncert med onkel Reje med frokost på Abby Road inden.
Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag
fredag den 31. oktober 2014
søndag den 19. oktober 2014
Efterårs kreahygge
Her i efterårsferien havde vi en dag, hvor der blev leget med limpistol i stor stil.
Kastanjerne havde vi med hjemmefra - vi var nemlig ikke kommet så lang som at lave noget med dem endnu.
Koglerne og mosset fandt vi på vores cykeltur den anden dag, og ellers blev der brugt godt fra genbrugskassen og kreakuffereten.
fredag den 17. oktober 2014
I skoven
Blokhus (og omegn) har meget mere at byde på end bare stranden og vandet. Der er også skoven og plantagen.
Pigerne og jeg tog en cykeltur igennem skoven den anden dag. Her gjorde vi hold ved en skovlegeplads, hvor der var 2 fine bålpladser og bord og bænke. Og vi havde stedet for os selv.
Inden da havde pigerne samlet grankogler, mos og ligneden.
Turens næste stop var Gateway som ligger, også i skoven, i mellem Blokhus og Hune. Her er der en meget stor naturlegeplads, samt et stort grønt område med 4-5 bålpladser. Her var vi bestemt ikke alene. Ikke, at det gjorde noget - pigerne fandt hurtigt nogle at lege med. Tror vi skal have snobrøddej med næste gang vi kommer derhen.
I kan læse mere om Gateway her.
torsdag den 16. oktober 2014
Sy med børn
Havde vi boet i København, så havde jeg bestemt tilmeldt Karoline og jeg til workshop hos Marapytta (når engang hun starter op med det, mente jeg har læst om det på instagram, da jeg ikke kan finde noget om det på hendes blog), men det gør vi jo ikke, så jeg har selv måtte i gang.
I dag har Karoline fået sin første lektion i syning - og det er der kommet en rigtig fin lille taske til mobil ud af.
Synes faktisk at hun gjorde det rigtig godt, taget i betragtning af det var hendes første gang foran en symaskine - og det bliver bestemt ikke sidste gang.
onsdag den 15. oktober 2014
Æble snegle
Vi har stadigvæk mange æbler tilbage fra vores æbletur - og vi havde faktisk også lidt selv i haven - så jeg fik lyst til at prøve at lave æble snegle. Jeg tog udgangspunkt i min normale opskrift på kanelsnegle.
Jeg synes de var dejlige friske - og kunne godt lide syrligheden den opvejede det søde, men de faldt ikke i god jord hos pigerne.
16 stk.
2,5 dl lunken vand
50 g gær
1 æg
50 g sukker
100 g blødt smør
10 g salt
ca. 625 g hvedemel
Fyld:
200 g blødt smør
200 g brun farin
2 spsk kanel
2-4 æbler alt efter størrelse
Gæren røres ud i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele æltes på en røremaskine i min 10 min. Lad dejen hvile i 15 min mens smør og brun farin røres sammen. Æblerne skæres i små tern og vendes i kanelen.
Dejen rulles ud til den er ca. 60 x 40. Remoncen smøres ud på dejen og æblerne fordeles over. Rul dejen sammen til en roulade på den lange led (så du ender med en pølse der er 40 cm lang) Del pølsen i 16 stk. og pres den let fald. Lad sneglen hæve til dobbelt størrelse på en bageplade ca. 30-60 minutter.
Bages ved 220 grader i 10-15 minutter.
tirsdag den 14. oktober 2014
Apple Pie
Jeg har været i gang med at bruge nogle af alle de æbler vi har plukket. Det er bl.a. blevet til denne skønne all american apple pie. Den blev serveret til Thomas' fødselsdag for familien.
Oprindeligt havde jeg tænkt mig at bruge denne her opskrift fra Joy the Baker, men så faldt jeg over et indlæg på Facebook fra Copenhagencakes, hvor hun lige havde bagt en Apple Pie, og da det virker til at være en nemmer fremgangsmåde mht dejen, så valgte jeg den.
Jeg havde ikke tid til at lade dejen hvile i køleskabet i 3 timer, så den fik 30 min i fryseren og det virkede fint. I stedet for at bare hælde karamellen over æblerne, så vendte jeg æblerne i det inden jeg hældte det i tærten.
Det er en super lækker tærte, og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager den. Pigerne hjælp mig med at lave de små blade.
(I må have en billede af den bagt til gode - jeg tog et, men det blev ikke særligt godt)
fredag den 10. oktober 2014
Efterår
Det er fredag, med hvad det indebærer af hjemmelavet pizza, rødvin og familiehygge.
Det er efterår, og for nogle efterårsferie. Pigerne og jeg har fri, og mandag tager vi i sommerhus. Når vi tager derop er der også lidt feriefornemmelse for manden, selvom han skal på arbejde.
Rigtig god ferie til jer der er så heldig, ellers rigtig god weekend til jer andre.
søndag den 28. september 2014
Æblehøst
Jeg har i dag haft 4 skønne, og til tider fjollede, piger med ud og plukke æbler. Endelig fik vi det gjort, sidste år nåede vi det ikke, og året før, var sæsonen allerede over da jeg læste om det hos Ida.
Pigerne havde det virkeligt sjovt, og hyggede sig med at plukke æbler og pærer. Jeg var positivt overraskede over at træerne ikke var så høje, så det var ingen problem for pigerne at nå æblerne.
Efter vi havde fyldt de 2 kasser med æbler, spiste vi frokost på gårdspladsen, hvor der var fine picnic borde. Sådan en picnic kurv er nem at fylde, når man har et godt lager i fryseren, så menuen stod på pølsehorn og kanelsnegle.
Nu skal jeg bare have fundet nogle gode opskrifter, så jeg kan få brugt nogle af alle de æbler vi havde med hjem.





















































