Viser opslag med etiketten bage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bage. Vis alle opslag

torsdag den 30. oktober 2014

En god efterårs aktivitet






En rigtig god aktivitet sammen med børn, der er god at lave en kold og grå efterårsdag, er en omgang sugar cookies. 
Alt man skal bruge er en portion sugar cookie dej, jeg brugte denne opskrift fra Himmelske kager. En god stak småkage udstikker, sprøjteposer eller sprøjteflasker og glasur i flere farver. Og så har man rigtig god hygge i et par timer. Og, når ja, så har man også super lækker småkager.

(Og så undskylder jeg den dårlige billedekvalitet, de er taget med min gamle Iphone 4 (ikke engang et s :-) ) - jeg har nu opgraderet, og de fleste billeder der er på bloggen i oktober er taget med Iphone 6 - der er virkelig en klasse forskel, kameraet på den nye telefon er godt nok sindsygt godt - det er i hvert fald min mening. Før hen var det min mand, med hans Samsung Galaxy 3 der tog de bedste billeder, men nu er det klart mig)

tirsdag den 28. oktober 2014

Efterårsferie = bageferie

Mens vi var i sommerhus i efterårsferie, blev der tid til bagning med pigerne.




Vi bagte hindbærsnitter, efter Fru Blomsterbergs opskrift, til da vi skulle se finalen af Den Store bagedyst. Josefine hjælp mig med at lave dejen og de begge gjorde et fint stykke arbejde med at udstikke dejen. Læg kagerne sammen med syltetøj og pynte dem med glasur.  De fik en halv portion dej hver, og var så med i køkkenet på skift (det er ikke plads til mere end 2 ad gangen), så de lavede selv deres helt egne kager. 




Der blev bagt Chocolate Chips Cookies sammen med Josefines veninde. Pigerne fik selv lov til at røre dejen sammen og forme småkagerne. Da køkkenet som sagt ikke er så stort, var det nemmest at lave det hele ved spisebordet. 
For de små pigerne havde jeg afmålt alle ingredienserne for dem, så de skulle bare putte tingende op i skålen på skifte. Karoline derimod skulle selv læse opskrifte og afmåle hendes egne ingredienser. 


Og så blev der bagt burgerboller til aftensmaden.

onsdag den 15. oktober 2014

Æble snegle



Vi har stadigvæk mange æbler tilbage fra vores æbletur - og vi havde faktisk også lidt selv i haven - så jeg fik lyst til at prøve at lave æble snegle. Jeg tog udgangspunkt i min normale opskrift på kanelsnegle.
Jeg synes de var dejlige friske - og kunne godt lide syrligheden den opvejede det søde, men de faldt ikke i god jord hos pigerne.

16 stk.

2,5 dl lunken vand
50 g gær
1 æg
50 g sukker
100 g blødt smør
10 g salt
ca. 625 g hvedemel

Fyld:

200 g blødt smør
200 g brun farin
2 spsk kanel
2-4 æbler alt efter størrelse

Gæren røres ud i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele æltes på en røremaskine i min 10 min. Lad dejen hvile i 15 min mens smør og brun farin røres sammen.  Æblerne skæres i små tern og vendes i kanelen.
Dejen rulles ud til den er ca. 60 x 40. Remoncen smøres ud på dejen og æblerne fordeles over. Rul dejen sammen til en roulade på den lange led (så du ender med en pølse der er 40 cm lang) Del pølsen i 16 stk. og pres den let fald. Lad sneglen hæve til dobbelt størrelse på en bageplade ca. 30-60 minutter.
Bages ved 220 grader i 10-15 minutter.

tirsdag den 14. oktober 2014

Apple Pie


Jeg har været i gang med at bruge nogle af alle de æbler vi har plukket. Det er bl.a. blevet til denne skønne all american apple pie. Den blev serveret til Thomas' fødselsdag for familien.

Oprindeligt havde jeg tænkt mig at bruge denne her opskrift fra Joy the Baker, men så faldt jeg over et indlæg på Facebook fra Copenhagencakes, hvor hun lige havde bagt en Apple Pie, og da det virker til at være en nemmer fremgangsmåde mht dejen, så valgte jeg den.

Jeg havde ikke tid til at lade dejen hvile i køleskabet i 3 timer, så den fik 30 min i fryseren og det virkede fint.  I stedet for at bare hælde karamellen over æblerne, så vendte jeg æblerne i det inden jeg hældte det i tærten.

Det er en super lækker tærte, og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager den. Pigerne hjælp mig med at lave de små blade.

(I må have en billede af den bagt til gode - jeg tog et, men det blev ikke særligt godt)

torsdag den 28. august 2014

I bagningens tegn






Lørdag blev en dag, hvor der virkelig blev bagt - og jeg nød det. Det sker desværre alt for lidt for tiden.

Jeg startede med en opgave brusebadsboller mens pigerne hygge med Ipad og farvning på samme tid - de forstår at multi taske ;-)

Efter morgenmaden var det afsted til Gudumholm, hvor Karoline skulle spille fodbold kamp, vi oplevede næsten alt slags vejr på de 2 timer vi var der.

Da vi kom hjem, havde jeg lovet pigerne at vi skulle bage donuts, så det gjorde vi - både små og store. Opskriften er denne.

Mens Thomas lavede Chicken Tikka Masala, fik jeg bagt Naan brød til maden. Jeg brugte Claus Meyers opskrift fra hans bog Brød.

Selvom jeg bestemt ikkehar godt af det, så skal der bages mere her hen over efteråret.

fredag den 16. maj 2014

Rabarberkage




I mandags høstede jeg de første rabarber fra min have - ikke den største høst, men nok til en lille kage, som jeg bagte til mine gæster mandag aften. 

Det er en utrolig nem og simple opskrift, desværre glemte jeg at tage billede at hele kage, derfor får I bare det billede jeg lagde på Instagram. 

1 kage

200 g smør
180 g sukker (2 dl)
3 æg
130 g mel (1,5 dl)
1 stk. bagepulver
1 stk. vaniljesukker
500 g rabarber i tern (jeg havde kun 250 g, og det synes jeg passede fint)
4 spsk. sukker
1 spsk. kartoffelmel

Smør, sukker og æg piskes sammen til en ensartede masse. Mel, bagepulver og vaniljesukker røres i. Dejen hældes i en smurt springform eller tærte form. Rabarberne vendes med sukker og kartoffelmel og fordeles over dejen i et jævnt lag. 
Kagen bages ved 170 grader i ca. 45-60 minutter. 

Nydes letter afkølet med enten vaniljeis eller cremefraiche rørt med vanilje. 

mandag den 12. maj 2014

Varme hveder


Traditions tro er det jo på torsdag vi skal nyde de varme hveder - en tradition lige efter mit hoved - lunt hvidt brød med smør, så kan det ikke blive bedre. 

Jeg har dog taget forskud på glæder, og bagte en portion hvedeknopper i går, som skal nydes i aften, når jeg får besøg af en flok skønne tøser. De skal nydes ristet med smør og hjemmelavet rabarber syltetøj.   

20 stk. hvedeknopper

2.5 dl lunken vand
2.5 dl lunken mælk
20 g gær
15 salt
2 æg
50 g sukker
15 g kardemomme
1-1.2 kg hvedemel
50 g blødt smør

Gæren røres ud i vand og mælken. Æg, salt og sukker røres der i. Kardemomme og hvedemel tilsætte, og dejen æltes i ca. 2 min. Derefter tilsættes den bløde smør, og dejen æltes i 5-6 min indtil den er glat og slipper kanten på skålen. 
Dejen skal hæve lunt i 2 timer i skålen med et klæde over. Rul dejen ud til en pølse, og del den i 20. Formes til boller, som sættes i en brandepande med bagepapir. Boller skal stå forholdsvis tæt, da de skal hæve sammen. Bollerne skal efterhæve i 2-3 timer indtil de når dobbelt størrelse og er hævet sammen. 
Bages i 12-15 minutter ved 220 grader. 
Hvedeknopperne flækkes og ristes i ovnen. 

tirsdag den 10. december 2013

Julebag




Jeg har haft pigerne med i køknet til lidt julebagning - det kom der pebernødder og peberkager ud af. Begge efter opskrifter fra sidste og forrige år.

Til pebernødderne brugte jeg denne her opskrift, den holder stadigvæk. Peberkagerne er efter en opskrift fra himmelske kager - det samme er royal icingen som vi brugte til at pynte kagerne med.

Og ja, hjemme hos os er pebernødder ikke sådan nogle små nogle.





torsdag den 7. november 2013

Æble Galette


Efteråret er jo den perfekte tid til danske æbler, så derfor skulle der selvfølgelig være en æbletærte på min liste over bagværk.
Jeg faldt over denne her opskrift på Pinterest og besluttede at tage udgangspunkt i den.

Dejen:

210 g hvedemel
1/2 tsk salt
1 tsk sukker
125 g koldt smør i tern
1-2 spsk koldt vand

Fyld:

50 g smør
2-3 æbler

1/2 spsk sukker
1/2 tsk kanel
1/4 tsk kardemomme
1/8 tsk allehånden

Mel, salt og sukker komme i skålen til en foodprocesser og pulseres sammen. Tilsæt smørret og lad maskinen køre indtil det ligner brødkrumme. Tilsæt lidt vand af gangen indtil dejen begynder at samle sig. Hæld dejen ud på et bord og samle dejen til en klump. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad dejen hvile i køleskabet i 1 time.

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær æblerne i tynde skiver. Brun smørret (lad det smelte og syde indtil det begynder at blive brunt og dufte af nødder) Vend æblerne i smørret.
Rul dejen ud til en tykkelse på ca 5 mm. Fordel æblerne på dejen, dog ikke helt ud til kanten, lad 4-5 cm være fri.  Bland sukker og krydderier sammen og drys over æblerne. Fold kanten ind over æblerne. Pensel dejen med æg og drys evt. med perlesukker.
Bag tærten i 35-40 minutter.

(Jeg brugte kun 2 æbler og det synes jeg var for lidt)


onsdag den 30. oktober 2013

Kanel "Pull a part" brød





I efterårsferie bagte pigerne og jeg dette kanelbrød. Et utroligt lækkert brød - blødt og svampet med masser af smag.  Opskriften har jeg her fra. Jeg brugte dog frisk gær. som jeg så rørte ud i væsken ellers brugte jeg fremgangsmåde i opskriften.
Jeg har omskrevet opskriften til danske mål for at gøre det lidt nemmer, men fremgangsmåde skal I finder her.

Dej:
375 g mel
65 g sukker
50 g gær
1/2 tsk salt
60 g smør
0,75 dl mælk
0,5 dl vand
2 æg
1 tsk vanilie ekstrakt

Fyld:
220 g sukker
2 tsk kanel
1/2 tsk muscat nød
60 g smør


mandag den 21. oktober 2013

Fra klip



Når bagning ikke går som det skal. I sidste uge gik jeg i køknet sammen med pigerne for at bage en roulade efter denne her opskrift.

Men det var en af de gange hvor det bare ikke lykkes helt. Til at starte med kom jeg alt for meget sukker på bagepladen, så der endte med at være en kant at sukker hele vejen rundt om dejen, som selvfølgelig blev sidden efter bunden var bagt.

Det andet problem var cremen - de måtte gerne have skrevet i opskriften, at det helst skulle stå i køleskabet natten over, for selv om vores creme var kold, så var den slet ikke kold nok - så den kunne ikke piskes tyk. Jeg endte med at komme den i fryseren, så den kunne blive lidt stiv - og selve rouladen kom også en tur i frysen inden den blev spist.

Men jeg må sige, smagen var der ikke noget i vejen med - så tror jeg vil forsøge mig igen på et andet tidspunkt.

fredag den 18. oktober 2013

Æble donuts med cider - perfekt til efteråret



I sidste uge da pigerne og jeg hyggede til Den Store Bagedyst spiste vi hjemmelavet donuts.  Vi havde 2 forskellige slags donuts, disse med brunet smør som jeg har lavet før, og så de ovenstående som er Spicy Apple Cider donuts. Opskriften har jeg fundet her.

De er utrolige lækkre, svampet og virkelig fuld af smag - de er smagen af efterår.

6 stk

1 cup (2,5 dl) mel
1,5 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk kanel
1/8 tsk revet muskat nød
1/8 tsk allehånden
1/2 tsk salt
1/3 cup (0,85 dl) ahorn sirup
1/4 cup (0,63 dl) æble cider (jeg brugte den fra Harboe som kommer som 1,5 l)
1/4 cup (0,63 dl) æble mos (hjemmelavet*)
1 spsk olie
1 tsk vanilje ekstrakt.

Tænd ovnen på 175 grader og smør donutsformen med olie.

Mel, bagepulver, natron, salt og krydderier blandes i en skål. I en anden skål piskes sirup, cider, mos, olie og vanilje ekstrakt sammen. De tør og de våde ingredienser blandes sammen til det er helt blandet. Fordel dejen i formen, jeg finder det nemste at bruge en sprøjte pose.
Bag donuts i ovnen i 8-10 minutter. De er færdige når de springer let tilbage når man trykker på dem. Lad dem afkøle på en bagerist.

Glasur:
1 cup (2,5 dl) flormelis
2 spsk æble cider

Drys:
1/2 cup (1,25 dl) sukker
1 spsk kanel
1/4 muskat nød

De afkølet donuts dyppes i glasuren lavet af flormelis og cider og drysses efterfølgende med blandingen af sukker, kanel og muskat nød.

De kan holde sig i godt 2 dage.

tirsdag den 15. oktober 2013

Scones



Jeg har bagt lette søde Scones som en hyggelig eftermiddagssnack til pigerne og jeg. Opskriften er fra "Bake" af Rachel Allen

500 g hvedemel eller italiensk hvedemel (tipo 0)
1 tsk natron
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
125 g smør -koldt og i tern
25 g sukker
1 æg let pisket
275 ml kærnemælk
50 g rørsukker til drys.

Tænd ovnen på 220 grader.

Hvedemel, natron, bagepulver og salt sigtes i en skål. Smørret tilsættes og nullers sammen med melblandingen indtil det ligner brødkrummer. Bland 2/3 af ægget med kærnemælken og ælt det forsigtigt i mel og smør blandning. Dejen må ikke æltes for meget, men skal bare samles.
Dejen hældes ud på et bord med mel og rulles ud til en tykkelse på 2-3 cm. Udstik dejen med en udstikker på 6-8 cm.
Pensel scones med den resterne æg og drys evt. med rørsukker. Bages ovnen i ca. 10-12 minutter.

Nydes helst lune med smør og syltetøj.

__________________

I made Scones for the girls as a afternoon treat.

onsdag den 9. oktober 2013

Pære og chokolade tærte



Da Thomas havde fødselsdag i sidste uge, lavede jeg denne her Pear and Chocolate upside down tærte. Opskriften havde jeg fundet her. Pærerne var fra vores egen have - det smager nu lidt bedre, når man ved det er fra egen høst. Bunden er dejlig svampet, og sammen med lidt creme fraiche rørt med vanilje sukker, smagte det rigtig godt.

Jeg brugte 1,5 pærer, og brugt rigtig muscovado sukker, og så var min fløde ost af den fede slags. Super nem at lave, rigtig lækker.
Vi fik den som dessert efter en dejlig omgang chili con carne som Thomas havde lavet.

_____________________

I made this Chocolate and pear upside down cake for Thomas' birthday last week. I found the recipe here.

torsdag den 19. september 2013

Donuts eller Doughnuts?


Hvordan de staves er vist også underordnet, det er smagen det kommer an på.
For noget tid siden købte jeg two donuts forme på Amazon. Så det var ved at være på tiden at de blev brugt.  Opskriften har jeg fundet via Pinterest og er fra bloggen joy the baker, og synes det lød spændene med det brune smør - og hvor duftede det bare fantastisk da jeg lavede dejen, en virjelig skøn nødde duft. Smagen af dem var bestemt ikke skuffende.




Bagte doughnuts med brunet smør

Opskriften giver 6 stk eller 18-24 små

1 cup mel
3/4 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1/2 tsk salt
1/2 tsk revet muscatnød
1/3 cup sukker
3 spsk smør
1 stor æg
1/2 cup kærnemælk
1 tsk vanilje ekstrakt

Glasur:
1 1/2 cup flormelis
4 spsk kakaopulver
knivspids salt
3-4 spsk mælk
1 tsk vanilje ekstrakt

Forvarm ovnen til 175 grader. Bland alle de tørre ingredienser i en skål.  Smelt smørret i en gryde ved lav til mellem varme. Smørret skal brunes, men pas på det ikke brænder på, det begynder at dufte nøddeagtigt når der er ved at være klar. I en lille skål piskes æg, kærnemælk og vanilje ekstrakt, tilsæt 2 spsk af det brunet smør og pisk det i de våde ingredienser.
Bland de tørre og våde ingredienser indtil det hele lige er samlet. Fordel dejen i donut formen. Jeg brugte en sprøjtepose for nemhedensskyld.
Formen placeres i den øvereste 1/3 del i oven og bages i 8-10 minutter.
Lad donut'erne køle lidt af i formen inden de vendes ud til en riste. Mens de køles helt af laves glasuren. Glasuren skal være tyk, men så den kan løbe af en ske.
Dyp donuts i glasuren og drys med krymmel.

Enjoy

______________

I bought some donuts pans from Amazon some time ago, and gave them a go. I found this receipe on Pinterest from joy the baker.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...