Viser opslag med etiketten Kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kager. Vis alle opslag

tirsdag den 14. oktober 2014

Apple Pie


Jeg har været i gang med at bruge nogle af alle de æbler vi har plukket. Det er bl.a. blevet til denne skønne all american apple pie. Den blev serveret til Thomas' fødselsdag for familien.

Oprindeligt havde jeg tænkt mig at bruge denne her opskrift fra Joy the Baker, men så faldt jeg over et indlæg på Facebook fra Copenhagencakes, hvor hun lige havde bagt en Apple Pie, og da det virker til at være en nemmer fremgangsmåde mht dejen, så valgte jeg den.

Jeg havde ikke tid til at lade dejen hvile i køleskabet i 3 timer, så den fik 30 min i fryseren og det virkede fint.  I stedet for at bare hælde karamellen over æblerne, så vendte jeg æblerne i det inden jeg hældte det i tærten.

Det er en super lækker tærte, og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager den. Pigerne hjælp mig med at lave de små blade.

(I må have en billede af den bagt til gode - jeg tog et, men det blev ikke særligt godt)

lørdag den 31. maj 2014

Klar til fødselsdag



Bordet er dækket og kagen er pyntet. I morgen kommer familien til fødselsdagsbrunch. Vi skal fejre Karoline som bliver 8 år på mandag. 
Som tiden dog flyver. 

tirsdag den 18. juni 2013

Prinsessefest vol. 3 Kager skal der til





Til en prinsessefest skulle der selvfølgelig være en kage der var en lille prinsesse værdig - og hvad mere passende end en barbie dukke kage.

Formen har jeg købt lige her, hvor den er på tilbud. Samme sted fandt jeg også de grå cupcakes forme.

Opskriften på kage finder I her. Og cupcakerne er efter denne her opskrift.

For a princess party, the perfect cake was a barbie doll cake and cupcakes with pink frosting.

torsdag den 14. marts 2013

Lidt hygge skal der til



Den anden dag var jeg hjemme med 2 syge piger - så der blev hygget med 5-korns snegler og kanelsnegle hvor dejen blev piftet op med kanel, kardemomme og ingefær og fyldet blev piftet lidt op med chokolade.

tirsdag den 26. februar 2013

Cupcake Tuesday - ingen sure citroner her



I fredags bagte pigerne og jeg en lækker svampet kage med citroner og birkes til X-Factor og fredagshygge i sommerhuset. Kagen var også rigtig lækker dagen efter da vi fik den som dessert efter en rigtig sommerhusfrokost med fiske fiskefileter.

Citronkage med birkes

10-12 stykker

250 g blødt smør
350 g rørsukker
4 æg
Skal af 2 usprøget citroner fint revet
25 g birkes
325 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1,25 dl mælk

Glasur
saft af en citron
100 g flormelis

ekstra flormelis til pynt

Smør og sukker piskes til en cremet masse. Æggende piskes i et af gangen. Citronskal og birkes røres i blandningen. Hvedemel og bagepulver blandes og røres i dejen skiftevis med mælken. Dejen hældes i en smurt springform ca. 24 cm.
Kagens bages i ca 35 min ved 200 grader.
Flormelis og saften fra citronen røres sammen. Når kagen kommer ud af oven, prikkes der små huller i kagen og glasuren hældes langsomt over, så det kan synke ned i kagen. Når kagen er afkølet drysses den ekstra flormelis over.

Evt. rester opbevares i køleskabet.

tirsdag den 20. november 2012

Halloween kager - Cupcake Tuesday






Jeg har slet ikke fået vist nogle billeder fra vores Halloween fest.

Der blev serveret frokost da de kom - først til børnene og derefter de voksne. Jeg havde lavet monsterdeller (frikadeller med spinat), afskåret finger (brødstænger med en mandel som negle), mumier (pølsehorn) og klamme snegle (grønne pizzasnegle), gnave grønt og sodavand.

Til kagebordet var der 2 slags cupcakes, vanilie med vanilie buttercreme og chokolade med kakaobuttercreme. Sukker småkager, som skulle have været pyntet, men det nåede jeg ikke.
Derudover var der en halloween kage i 2 etager. Bunden var chokoladekage med vaniliecreme og toppen var vaniliesandkage med chokoladecreme.

onsdag den 3. oktober 2012

Man skal ikke skue en hund på hårene




Jeg lavede kagemand/brunsviger i går i forbindelse med mandens fødselsdagen. Jeg haved valgt at prøve Mette Blomsterbergs opskrift, det var først da jeg var i gang at jeg kom i tanke om at jeg skulle da have prøvet Tinas opskrft, det må blive næste gang.

Jeg blev lidt nervøs efter jeg havde bagt kagen - den så godt nok noget tør ud, og det så ud som om at alt fyldet var væk - men det var det ikke det gemte sig i bunden. Så det var en upside down brunsviger - rigtig god nybagt, men det stykke jeg fik i dag, var allerede blevet en smule tørt. Men kager som denne skal jp også spises nybagt.

søndag den 23. september 2012

En efterårsdag i Zoo
















En dejlig efterårsdag hvor solen skinnede (dog var vinden lidt kold) blev tilbragt i Zoologisk have.

Vi købte årskort til Aalborg Zoo da vi var der i forbindelse med Karolines fødselsdag, så det er jo bare med at få det brugt. Og når man har årskort kan man også bare nøjes med at være der et par timer.

Vi havde taget frokost med, som vi spiste med udkig til det nye rovdyr anlæg, hvor for en gang skyld både Tigerne og Løverne var ude.

Det var ikke en planlagt tur i Zoo, men noget vi besluttede om morgen, så inden vi spiste morgenmad rørte jeg en dej sammen, som stod og hvilede mens vi spiste.

2/3 del af dejen blev æltede sammen med lidt 5-korns blandning og blev til 8 aflange boller. Resten af dejen blev rullet ud og smurt med remonce af smør, sukker og kanel, og blev til 4 kanelsnegle. Det hele fik lov til at hæve i ca. 30 minutter og skulle bare bages i oven i ca. 15.

Bollerne var stadigvæk lidt lune da vi skulle afsted, så jeg tog pålægget med i Zoo, og så blev det til smør selv.

Og, ja - det er en krabbe isbjørnen lege med, og efterfølgende spiste.

lørdag den 4. august 2012

Hvid chokolade og pekannødder

Sidste indslag på kagebordet til min fødselsdag, var disse lækre småkager med hvid chokolade og pekannødder - bestemt ikke sidste gang jeg laver dem. 

24 stk

250 g blødt smør
100 g sukker
200 g lys muscovado sukker
2 æg
1/2 tsk vanilje ekstrakt
400 g hvedemel
1/2 tsk salt
1/4 bagepulver
100 g hvid chokolade hakket
100 g pekan nødder hakket

Brug enten en rørmaskine eller håndmixer. Smør og sukker røres sammen. Tilsæt æg et af gangen. Rør vanilje ekstrakt i. Hæld mel, salt og bagepulver i og sammen indtil godt blandet. Tilsæt derefter chokolade og nødder. 
Enten del dejen i 2 og rulle til en pølse, pak ind i husholdningsfilm og sæt på køl, eller gør som jeg, sæt dejen på en bagepladen med 2 skeer. 
Bages ved 170 grader i 10-15 minutter.

tirsdag den 10. juli 2012

Rester er ikke altid helt skidt :-)



Da jeg lavede jordbærtærter i sidste uge, fik jeg både mørdej og kransekagemasse til overs. Mørdejen blev til lækre jordbær/rabarber snitter og kransekagemassen blev til små toppe med en chokoladechip på toppen.

søndag den 8. juli 2012

Jordbærtærter - mums


Jeg har fødselsdag midt i sommerferie - normalt plejer jeg faktisk selv at have ferie på selve dagen, men i år, er jeg på arbejde. Vi er dog kun 2 i afdelingen den dag, så jeg valgte at give fødselsdagskage inden ferien startede.
Så i fredags havde jeg små jordbærtærter med til mine kollegaer. Opskriften er fra Mette Blomsterberg. Lavede også en jordbærtærte efter opskriften sidste år. En bund af mørdej, fyldt med mazarin og pyntet med kransekage i kanten. Jeg valgte at komme smeltede chokolade oven på mazarinen inden vaniljecreme og jordbær kom oven på.
Jeg havde dog lidt problemer med mit vaniljecreme, da jeg ikke havde nok maizena, så den lidt for tynd, men det smagte nu godt alligevel.

tirsdag den 3. juli 2012

Cupcake Tuesday




Der er ikke så meget cupcake over i dagens indlæg, men derimod en lækker intens kage.
Chokoladekage uden mel, efter en opskrift fra Primrose Bakery. Kagen lavede jeg til søndag hvor vi fik gemalens familie til frokost.

Til kagen serverede jeg frisk frugt og hjemmelavet frozen yoghurt. Den lidt syrlige smag i isen passede rigtig fint til chokoladekagen med den fyldige smag.

Opskriften på kagen får i her:

200 g mørk chokolade min 70%
200 g smør (jeg brugte becel flydende let, og det virkede fint)
4 æg - delt
220 g rørsukker

Tænd oven på 170 grader og beklæd/smør en springform på 23 cm.

Chokolade og smør smeltes over vandbad. Æggeblommer og sukker godt sammen. Chokolade og æggeblandingen røres sammen. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtig i dejen, pas på ikke at røre luften ud af dejen. Hældes i springformen og bages i ca. 40 min.
 
Frozen yoghurt

720 g græsk yoghurt (jeg brugt den med 2%)
150 g sukker (jeg brugte 75 g agave sirup og 50 g rørsukker)
Vaniljesukker, vaniljeekstrakt eller vanilje stang efter smag.

Sukker og vanilje røres i yoghurten indtil sukkeret er opløst. Sættes på køl i en timen inden massen køres i ismaskinen. Har man ikke en ismaskine, kan man bare sætte det i fryseren med det sammen, man skal blot huske at rører i det et par gange, så isen ikke krystallisere.

onsdag den 11. april 2012

Tilbage til hverdagen


















Det var så den Påske og vi er nu tilbage i hverdagen - føler godt nok at jeg godt kunne bruge en ferie mere.
Der blev heppet på gemalen der endnu en gang deltog i Brutal Marathon, læs mere om det her og her.
Det blev holdt Påskefrokost i sommerhuset i Blokhus sammen med gemalens familie. Udover brød havde jeg Påskekage med (se opskriften her) og Påskecupcakes med (se opskriften her)
Der blevet leget med gaverne fra Påskeharen (han kom ikke med chokolade men med Lego Friends)
Påskefrokost hjemme hos os for min familie med Red velvet Påskecupcakes (Se opskriften her)

Håber I alle har haft en god Påske

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...