fredag den 8. august 2014

Januar barn - en fordel eller ulempe.




Josefine er et januarbarn - som nu er blevet 5½ år.  Da hun startede i børnhave for godt 2,5 år siden, fik hun hurtig flere gode veninder i de piger der er allerede var i børnhaven, problem er bare, at de er fra 08, hvor Josefine er fra 09. Det betyder at, alle hendes veninder skal i skole nu her og er allerede stoppet i børnehaven - der er kun en enkelt eller to hun leger med, som også er fra 09 som hende.
Der er 3 stuer i Josefines børnehave, og hun har været god til at finde legekammerater på tværs af stuer, men her er det igen de store piger hun leger med, dem fra 08 som skal i skole.
Så moren her, frygter lidt hvordan det bliver, når hun starter i børnehave igen efter sommerferien og alle veninderne og især bedste veninden ikke længere er der.

En dag før sommerferien, fortalte hun, at hun ikke havde leget med bedste veninden den dag, fordi hun ikke havde været der. Jeg svarede tilbage, at det gjorde jo ikke noget, for hun havde jo så mange andre veninder hun kun lege med. Jo, det var rigtig, og så nævnte hun en 7-8 piger, og kun 2 af de piger skal ikke i skole her nu. 

Hun er selv klar over at de ikke kommer til at være der efter sommerferie - og også tilkendegivet at hun synes det var noget øv, ikke fordi hun selv vil i skole, men fordi veninder forsvinder. 

På et tidspunkt ville hun skifte børnehave fordi en af drengene slog hele tiden - jeg sagde til hendes, at hvis hun skiftede børnehave, som ville hun jo savne sine veninder, hvorpå hun svarede, at de jo alligevel ikke ville være der så længe fordi de skulle i skole. Der gav det godt nok et lille stik i morens hjerte.

Når hun så begynder i skole her om godt 1 år, så kommer hun til at blive den ældste, og det bliver da en fordel!! Eller hvad? 

Er der andre der ude med januar børn? og hvad er jeres erfaringer?

1 kommentar:

Nanna sagde ...

Jeg er sikker på at din datter nok skal finde nye veninder. Børn er heldigvis sådan indrettet. Jeg har flere gange i forbindelse med jobbet som pædagog oplevet børn der står selv, og det varer sjældent længe. Sørg for at du hjælper med at dyrke de børn der er tilbage i stedet for at hænge fast i dem der mangler. Inviter dem hjem og lær dem at kende.
Ang. det at være den ældste, giver det mange fordele. Vi lod vores den ældste, som er decemberbarn, tage er år ekstra i børnehaven og det er guld værd i dag, hvor han starter i 4. klasse. Han var klar da han startede i skole og han ligger langt fremme fagligt. Han trives blandt kammeraterne -..... og vi kan glædes over at han bliver blandt de ældste når de begynder at gå til fester :-)

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...