tirsdag den 31. juli 2012

Cupcake Tuesday


Her hjemme er vi rigtig glad for Red Velvet cupcakes, så da jeg skulle holde fødselsdag i søndag, fik jeg lyst til at prøve dem i en lidt anden variant - så jeg lavede Red Velvet Whoopie Pies i stedet for. Ikke mit første forsøg med Whoopie pies, men som de andre gange jeg har lavet dem, så lavede jeg dem som mini. 
Glemte helt at tage billeder i løbet af fødselsdagen, så billede er af de sørgelige rester. 

Red Velvet Whoopie Pies

8-10 stk eller ca. 20 mini

120 g blødt smør
200 g brun farin
1 æg- stort
120 ml kærnemælk
1 tsk vanilje essens
340 g hvedemel
2 spsk kakaopulver
1/2 tsk natron
1/4 tsk salt
30 ml rød frugt farve (næsten en hel flaske af den fra Dr. Oetker)

Fyld:

85 g blødt smør
150 g flormelis
80 g flødeost
100 g vanilje Marshmallow fluff (se evt. mine andre opskrifter)

Jeg rører dejen på min KitchenAid, men man kan også bruge en håndmixer. Smør og sukker røres sammen til det er let og luftigt. Tilsæt ægget og rør godt sammen. Kærnemælk og vaniljeessen blandes og hældes i sukkermassen. Sigt mel, kakaopulver, natron og salt og rør det i dejen af 2 omgange. Tilsæt den røde frugtfarve og rør indtil dejen en ensfarvet rød. Dejen stilles i køleskabet i 20-30 minutter. 
Dejen sættes på en bageplade som runde toppe, ca 3-5 cm for de store og 2-3 cm for de små, med godt afstand. Bages ved 170 grader i 10-13 minutter. 

Mens kagerne er i oven skal fyldet laves. Smør og flormelis røres sammen indtil det er godt blandet. Tilsæt flødeost og rør sammen med langsom hastighed, når det hele er godt blandet øges hastighed til mellem-høj. Tilsæt marshmellow fluff og forsæt med at røre på høj hastighed indtil fyldet er let og luftigt. Fyldet stilles i køleskabet i ca. 30 minutter. 

Når kagerne er helt afkølet, lægges 2 kager sammen med en skefuld af fyldet. 

2 kommentarer:

Gitte K sagde ...

Mmm har smagt dem, de kan anbefaldes!

Simone sagde ...

Mmmm, de ser lækre ud :)

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...