fredag den 4. april 2014

Badetøj

Pigerne har fået nyt badetøj - så de er klar til sommerferien. Når man skal 4 uger til Spanien, så kræver det jo, at udstyret er i orden. De har selv været med i H&M og valgt hvad de ville have.


Josefine valgte bikinien med de små katte og den lyserøde Hello Kitty badedragt.  Ikke lige mit valg, jeg ville have valgt den prikkede Hello Kitty bikini og den stribede badedragt.


Karoline valgte den sorte badedragt med geparden, hvilket bestemt også var mit valg. Derudover valgte hun også den prikkede bikini, men den var dog ikke hendes første valgt. Først ville hun gerne have den turkis med stenene på, men det synes jeg virkede for voksen til hende, hun er altså kun 7 år, bliver 8 til sommer. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg vælge den stribede bikini.

Jeg synes det kan være lidt svært en gang i mellem med tøj til Karoline. Som sagt er hun kun 7 år, men hun bruger allerede str. 134/140, det betyder at f.eks i H&M er vi over i teen-age tøjet, og der synes jeg bare ikke min lille pige er endnu.

Havde jeg købt dem jeg kunne lide uden at spørge piger, ville de begge sikkert have været henrykt, og glad for at have fået noget nyt. Men jeg ved også hvor meget de nyder, at få lov til at være med til at shoppe, og slev vælge deres ting. De er begge ved at være så store nu, så jeg synes de skal have lov til at have lidt medbestemmelse.

2 kommentarer:

Lis sagde ...

Det er en svær tid du når til nu med dine piger.
Lige netop H&M er svær fordi de kører den linie med at det bliver teen tøj når de er over str. 128.
Prøv at gå i Nielsen, de har også en skøn børne afdeling med Børnetøj.
Ellers må du holde fast på at dine børn er børn nogle år endnu og dermed være med til at hjælpe andre mødre med også at kunne sige nej til voksent tøj til små piger.

God week-end

Kh. Lis

Unknown sagde ...

Det er faktisk lidt sjovt, på H&M hjemmeside er indelingen op til 140 og 134-170, men når jeg er i butikken kannjeg aldrig finde noget til de mindre piger op til str. 140.
Jeg vil prøve i Nielsen næste gang, for nej der er ingen grund til at hun bliver voksen før tid.

Send en kommentar

send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...