Det har været en rigtig vinterferiedag fyldt med aktiviteter i dag. Vi startede formiddagen med at dekorer fastelavnsmasker. Jeg havde købt et ark med masker fra Panduro, som bare skulle klippes ud og så pyntes. Det gjorde K og J rigtig flot.
Derefter kørte vi i Shoppen hvor Hr. Skæg ville underholde med bogstaver. K havde glædet sig hele dagen, og synes det var rigtig sjovt. J synes kun det var sjovt de første 15 minutter, derefter ville hun heller på opdagelse i Shoppen.
Da vi kom hjem skulle J ind og sove. I mens lyttede K til sin nye CD med Hr. Skæg mens hun lavede en perleplade og jeg bagte fastelavnsboller.
Da J kom op, fik de begge lov til at pynte fastelavnsbollerne. Her er resultatet.
Dagen fyldt med aktiviter sluttede af med at pigerne lavede køleskabsmagneter af krympeplast - de skal bruges som fødselsdagsgave til Oldemor. Fik ideen efter jeg havde læst om det på Sif Orellana's blog. Især K synes det var rigtig sjovt at arbejde med det.
Nu er pigerne lagt i seng og jeg kan slappe af. Kun en dag igen af min ferie (pigerne har hele uge) og på programmet i morgen er: Lave pynt til fastelavnsris.
1 kommentar:
Å hvor det lyder som nogle hyggelige dage. Køleskabsmagneter er altid et hit og perfekte som gave så jeg er sikker på at oldemor blev rigtig glad.
Send en kommentar
send gerne en kommentar - jeg vil så gerne høre fra dig