mandag den 28. februar 2011

Work in progress

Så er jeg kommet i gang med at sy Karolines fastelavnsdragt. Har siddet de sidste 2,5 time nede i kælderen på mit arbejdsværelse og synes stadigvæk der mangler meget. (Har syet ærmerne, men de er bare ikke kommet på endnu) Mangler flæsekanten hele vejen rundt, hvor der også skal synes palieter på, så der skal laves 17 stof roser som skal på kjolen.
Det har ellers været en produktiv aften. Først til forældremøde i vuggestuen - tager lige et år mere i forældrebestyrelsen. Så hjem og lave dej til rugbrød og bage knækbrød. Resten af aften er som sagt brugt i kælderen.

Løb

Var ude at løbe både lørdag og søndag efter 3 ugers pause. Efter så "lang" en pause så føles som man starter for bunden igen igen - det var rigtig hårdt. Jeg løb 5 km begge dage. Lørdag var den sidste kilometer godt nok hård at komme igennem, men man har det så godt med sig selv bagefter og mens jeg løb tænkt jeg på hvorfor det havde taget mig så lang tid at komme igang igen - det er jo dejligt at løbe (selvom det er koldt og hårdt) Det kan bare være så svært at finde motivationen når det er koldt og mørkt. Jeg VIL have forår så jeg kommer ud at løbe om aften når pigerne er kommet i seng.

lørdag den 26. februar 2011

Kort

Jeg er langt om længe kommet i gang med at lave kort igen.
Dette kort har jeg lavet til pigernes Oldemor som vi skal til fødselsdag ved.
(Ikke fotograferet under det bedste lys)









Jeg har også lavet en gavekasse som indeholder pigernes gaver til Oldemor. Jeg har brugt en plastik skabelon som jeg i sin tid havde købt i Panduro Hobby. Med den samme skabelon kan man lave store æsker som denne eller små flade æsker.

onsdag den 23. februar 2011

Fastelavnsris

Pigerne og jeg har lavet fastelavnsris i dag.  Først måtte jeg dog forklare K hvad et fastelavnsris var og hvorfor jeg skulle bruge grene. (Tro ikke pigerne fik fastelavnsris sidste år, men ved jeg lavede et til K for 2 år siden)
 

Maskerne vi lavede i går er selvfølgelig kommet på risene. Jeg havde købt et ark med fastelavnskatte i Panduro.  Jeg klippede katte i forskellige størrelser ud og brugte dem som skabeloner, hvor efter jeg klippede nogle i pap som pigerne kunne dekorer. J fik kun lave en, så kunne det ikke fange hende mere, men K fik lavet 4.

Silkepapirblomsterne og silkepapirkvasterne er nogle jeg har lavet. Kunne ikke helt huske hvordan man skulle lave kvasterne, men fandt en hjemmeside, hvor der var billeder af dem, og så kom det tilbage til mig.  (Så tak Marina for din kommentar som ledte mig ind på din hjemmeside)

tirsdag den 22. februar 2011

En dag fyldt med aktiviteter

Det har været en rigtig vinterferiedag fyldt med aktiviteter i dag. Vi startede formiddagen med at dekorer fastelavnsmasker. Jeg havde købt et ark med masker fra Panduro, som bare skulle klippes ud og så pyntes. Det gjorde K og J rigtig flot.

Derefter kørte vi i Shoppen hvor Hr. Skæg ville underholde med bogstaver. K havde glædet sig hele dagen, og synes det var rigtig sjovt. J synes kun det var sjovt de første 15 minutter, derefter ville hun heller på opdagelse i Shoppen.









Da vi kom hjem skulle J ind og sove. I mens lyttede K til sin nye CD med Hr. Skæg mens hun lavede en perleplade og jeg bagte fastelavnsboller.
Da J kom op, fik de begge lov til at pynte fastelavnsbollerne. Her er resultatet.
Dagen fyldt med aktiviter sluttede af med at pigerne lavede køleskabsmagneter af krympeplast - de skal bruges som fødselsdagsgave til Oldemor. Fik ideen efter jeg havde læst om det på Sif Orellana's blog. Især K synes det var rigtig sjovt at arbejde med det.
Nu er pigerne lagt i seng og jeg kan slappe af. Kun en dag igen af min ferie (pigerne har hele uge) og på programmet i morgen er: Lave pynt til fastelavnsris.

mandag den 21. februar 2011

Så er stoffet indkøbt

Jeg har haft begge piger med i Stof og stil i dag og købt de ting jeg skal bruge til K's fastelavnsdragt - det er bestemt ikke for at spare penge at jeg selv laver hendes dragt selv, det ville have været billigere at tage en tur i Toys R Us som lå et par 100 meter hen af vejen - men det er bare ikke det samme.
Næste skridt er så at komme i gang.

fredag den 18. februar 2011

Stor bageaften

Har haft stor bageaften her til aften. Får gæster i morgen, så har bagt knækbrød fra Sif Orellanas "Greven" og havrekiks fra hendes Krudtugler og Kanelsnegle som skal bruges til osten. Knækbrødene er rigtig gode, kiksen synes jeg mangler lidt smag. Har også bagt mini chokolade cupcakes som skal bruges som børnenes dessert.
Så blev der også lige lavet pizza til aftensmad.

onsdag den 16. februar 2011

Tøsehygge og grovbirkes

Har haft tøsehygge her til aften. Lavede min hofret karamel cupcakes med hvid chokolade frosting. Derudover lavede jeg også grovbirkes fra Sif Orellanas bog Greven, Kammerjunken og den dragende Citronmåne. Dem kan jeg bestemt anbefale - bedre end hvad man kan købe ved bageren.

tirsdag den 15. februar 2011

Fastelavn

Jeg skal som sagt i gang med fastelavnsdragten til K. Så længere jeg har noget at skulle sagt, så er fastelavnsdragter ikke noget man køber, men noget man laver selv. Der kommer jo nok et tidspunkt hvor pigerne VIl have prinsessedragten fra BR, men indtil er det mor der bestemmer - de skal være hjemmelavet. K har dog fået lov til selv at bestemme hvad hun vil være. Det fik hun også lov til sidste år, men lidt hjælp fra moren.
Sidste år var både K og J små alfepiger.


Jeg har dog stor forståelse for dem som køber fastelavnsdragter - de kan tage lang tid at lave og i en travl hverdag er det ikke altid muligt at finde tiden eller evner til det.

Fødselsdagskager

Her er nogle af de fødselsdagskager jeg har lavet til mine piger.
Denne har lavede jeg i januar da J blev 2. Har lovet K at hun får den samme kage når hun bliver 5. Indholdet er Nigella Lawson's Chocolate Fugde Cake, men hvor jeg erstattet chokolade fudgen med nougatfudge.
Jeg lavede også en kage til K da hun blev 4 år, men den blev ikke helt så vellykkede, aom I kan se på billedet.
Jeg lavede dog nogle minicupcakes som hun havde med i børnehave.

De er lavet af en karmel cupcake opskrift jeg har som er rigtig god. Ovenpå er det bare vanilje frosting i pink og grøn.
Dette er så den kage jeg lavede da J blev 1 år. Kan ikke helt huske hvilken kage det var jeg havde lavet.

Velkommen til min Blog

Jeg er en pige på 33 år og mor til 2 dejlige piger på 4½ og 2 år. Jeg holder utroligt meget af at bage, både dejlige brød og lækker kager, så det er noget I vil komme til at høre om i min blog.
Jeg har også en stor kærlighed til kogebøger og arbejder jævnligt på at udvide samlingen. Så når jeg støder på nogle gode spænende opskrifter, vil det være noget I kommer til at høre om.
Derudover prøver jeg også at være kreativ når tiden er til det. Jeg laver mine egne fødselsdagskort og er i gang med Scrapbøger til begge piger.  Sy, det gøre jeg også en gang i mellem, mit næste projekt bliver K på 4½ år fastelavnsdragt - hun vil være prinsesse. J på 2 for lov til at genbruge den Mariehøne dragt jeg lavede til K for 3 år siden, selvom jeg mest har lyst til at lave en ny til hende. Så den sødste musekostume, som hun ville være så sød i, men det er nok bedst at genbruge.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...