Først til overraskelsen, lørdag fik jeg en e-mail fra Cecillia med bloggen Copenhagencakes, med besked om at jeg var den heldige vinder af bogen Helt i Kage af Camilla Plum.
Glæder mig helt vildt til at modtage den - er ret vild med Camilla Plums opskrifter, så mon ikke der er flere af dem der skal afprøves.
Ellers stod lørdagen på shopping, vi skulle jo i byen om aften, så det krævede en ny kjole. Jeg købte faktisk 2, da jeg prøvede en som jeg synes var lidt for kedelig til festtøj, men ville være rigtig god på arbejde - så den røg også med hjem.
Det var kun delvis sandt at vi skulle i byen om aften - den drengerøvsklub manden er med i, havde 70 års fødselsdag, og det skulle jo fejres. Konceptet i år, var så home parties med efterfølgende after-party. Vi havde sagt ja til at være vært ved et af home party'erne, så vi fik besøg af 3 par til middag. Heldig skulle vi bare dække bord, maden og den rødeløber blev leveret. (Det krævede dog en hel del oprydning og rengøring inden, men det lod jeg manden om, mens jeg var på shopping :-))
Kjole/Tiger of Sweden - Strømpebusker/Obleu - Kæde/Bahne - Sko/Billi Bi (sidste års model) - Taske/Burberry
Her har I mig så på den røde løber.
Søndag blev der bare slappet af på sofaen og gået en rigtig hyggelig tur omkring Kridtgraven i det dejlige efterårsvejr. Elsker at gå i de nedfaldende blad der knitter uden fødder på en. Naturen har bare de smukkeste farver på denne her tid af året.